I front på den globale scene

Jane  Hagelskjær

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202784

En vidensøgning blev startskuddet til et udviklingssamarbejde, som har skabt stort potentiale for Hamworthy Svanehøj på den globale scene.

I front på den globale scene

Pumpevirksomheden Hamworthy Svanehøj A/S har gennem Center for Idé & Vækst etableret et nyt internationalt udviklingssamarbejde med Universität Stuttgart. Samarbejdet skal bringe den danske pumpevirksomhed helt i front på den globale scene.

Hamworthy Svanehøj er en virksomhed, som udvikler og producerer pumper til marine og off shore-industrien. Virksomheden har ambitiøse målsætninger, hvilket har skabt et konkret behov for at få tilført den nyeste ekspertviden inden for feltet.

Det gælder for os om at være blandt de absolut bedste på vores marked, og vores produkter skal til stadighed være af højeste kvalitet. Derfor søger vi den højeste faglige viden på globalt niveau,” fortæller udviklingschef Peter Højlund Hviid.

Et ønske om fornyet konkurrencekraft
Hamworthy Svanehøj fik derfor udført en global søgning af ’state of the art’-viden inden for anvendt pumpeteori. Ønsket er at hjemtage, udvikle og implementere denne viden for at skabe fornyet konkurrencekraft i deres marked. Søgningen indeholdt bl.a. en screening af og efterfølgende separate henvendelser til en række af de førende internationale teknologiske videninstitutioner. Herudfra blev otte potentielle partnere identificeret.

Fra vidensøgning til internationalt samarbejde
Resultaterne blev forelagt Hamworthy Svanehøj, som besluttede at tage kontakt til én af de førende eksperter på området; Universität Stuttgart. Dette har efterfølgende resulteret i et konstruktivt udviklingssamarbejde, som skal bringe den danske pumpevirksomhed helt i front.

Vi har haft et rigtig godt forløb og samarbejde med Center for Idé & Vækst. Uden deres hjælp havde vi ikke været i stand til at afdække den globale viden på dette område så effektivt og efterfølgende identificere de bedste-af-de-bedste, som var vores mål,” konkluderer Peter Højlund Hviid.

Se historien i en printvenlig version her: