Ikke-destruktiv undersøgelse af betonkonstruktioner - Impact-Echo

Allan Skydsbæk Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 12.

Ikke-destruktiv undersøgelse af betonkonstruktioner - Impact-Echo

Måling på gulv i nybyggeriMetoden bygger på et måleprincip, hvor en kortvarig pulspåvirkning påføres måleobjektet vha. et mekanisk stød med en lille stålkugle. Stødet genererer 3 typer af bølger; en overflade R-bølge, en P-bølge (primær bølge) og en S-bølge (sekundær bølge). R-bølgen udbreder sig på overfladen som ringe i vandet, mens P- og S-bølgen vandrer ind i måleobjektet.

For passende bølgelængder, bestemt af stålkuglens størrelse (2-15 mm), vil P- og S-bølgen reflekteres, når disse møder et materiale med en anden akustisk impedans, f.eks. luft.

En transducer placeret tæt på kuglen opfanger bevægelser i overfladen forårsaget af P-bølgens adskillige refleksioner. Bølgen, der forplanter sig frem og tilbage mellem objektets bund (eller indre defekt) og overfladen, aftager gradvis i energi. S-bølgens indvirkning minimeres, når kuglen og transduceren er placeret tæt på hinanden.

Tidsintervallet mellem to ankomster af en P-bølge til overfladen tT, er lig den vej, der skal tilbagelægges 2T divideret med P-bølge hastigheden Cp. Frekvensen fT er således den inverse:

fT = Cp/2T

Af ovenstående kan tykkelsen eller revnedybden af måleobjektet beregnes.

Til kalibrering af målingerne udtages altid stikprøvevis prøveudtagning.