Indeklima - CO2

Thomas  Witterseh

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202311

CO2 - Indeklima

Indeklima - CO2

CO2 – kuldioxid - er en farve- og lugtløs gas som findes naturligt i jordens atmosfære og i menneskers udånding. CO2 er som regel ikke et problem i de koncentrationer, som typisk opstår inden døre, men man måler CO2 fordi det er en god indikator for, om forureningen fra mennesker er for stor i forhold til den tilførte udeluft. Sammen med CO2 afgiver mennesker nemlig en lang række andre stoffer, som er med til at forurene indeluften. Når luften i for eksempel et mødelokale opleves som tung og indelukket skyldes det altså ikke CO2, men alle de andre stoffer, vi afgiver.

Udendørs er koncentrationen af CO2 ca. 400 ppm. Indendørs har Arbejdstilsynet sat en grænseværdi for CO2-indhold i luften på 0,1%, hvilket i denne sammenhæng svarer til ca. 1000 ppm. Overskrides denne grænse må man kigge på, hvordan luftkvaliteten kan forbedres.

Der opstår let høje CO2-koncentrationer i lokaler, hvor mange personer opholder sig tæt, for eksempel i klasselokaler eller møderum. Høje CO2-koncentrationer optræder tit sammen med forhøjet temperatur som tegn på at luftudskiftningen er utilstrækkelig. Dårlig luftkvalitet og høj temperatur kan medføre gener i form af hovedpine, unormal træthed og koncentrationsbesvær.

Man kan forbedre luftkvaliteten ved hyppig udluftning. Ved aktivt at åbne vinduer og lufte ud kan luften i lokalet blive bedre. Særligt om vinteren skal man dog være opmærksom på at der let opstår kulde- og trækgener, når man åbner vinduet. Den bedste løsning er at sikre en løbende udskiftning af luften i lokalet.