Indeklima - Indeklimaundersøgelser

Thomas  Witterseh

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 11.

Indeklima i bygninger

Indeklima - Indeklimaundersøgelser

Hovedpine, slimhindeirritation, unormal træthed og koncentrationsbesvær er typiske gener i indeklimaet. Vi tilbyder at udføre en undersøgelse, som kan afklare årsagen til generne for derved at give konkrete bud på, hvordan man kan løse problemet på den bedst mulige måde.

Normalt vil den hurtigste og mest økonomiske fremgangsmåde være, at vi foretager en indledende gennemgang af lokalerne. Under denne gennemgang registrerer vi en række forhold, som er væsentlige for indeklimaet.

På baggrund af den indledende gennemgang kan vi opstille et måleprogram, som er skræddersyet til den aktuelle opgave. Herved kan unødige og fordyrende målinger undgås. Med udgangspunkt i en grundig gennemgang af lokalerne og resultater fra de gennemførte målinger udarbejder vi en rapport, hvor de sandsynlige årsager til generne i indeklimaet beskrives. I rapporten opstilles samtidig en prioriteret liste med konkrete forslag til afhjælpning.

I enkelte tilfælde kan problemerne være af en sådan art, at de første målinger og undersøgelser ikke er tilstrækkelige. I sådan et tilfælde giver vi forslag til mere omfattende undersøgelser og målinger med henblik på at kunne afdække forholdene.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Indeklima-teknisk undersøgelse af lokaler
  • Indeklima-tekniske målinger
  • Rådgivning om afhjælpning af gener i indeklimaet