Individuel Kompetencevurdering i AMU - en ny vej ind i AMU-systemet

Individuel kompetencevurdering (IKV) i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) kan være muligheden for at nå ud til en del af den kortuddannede målgruppe, der ikke før har været aktive brugere af AMU. IKV-forløb i AMU kan øge deltagernes uddannelsesmotivation og dermed på sigt øge den samlede efteruddannelsesaktivitet på uddannelsesinstitutionerne.

En styrkelse af IKV-indsatsen forudsætter dog en fælles indsats for at skabe en bredere opmærksomhed på mulighederne. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv er med til at sætte fokus på individuel kompetenceudvikling i arbejdsmarkedsuddannelserne gennem udvikling af branchespecifikke vejledninger og opkvalificering af faglærere.

IKV i AMU – et nyt vers til en gammelkendt sang
Nødvendigheden af et fokus på livslang læring skal afspejles i en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesområdet. Arbejdsmarkedsuddannelserne spiller i den sammenhæng en central rolle, som de uddannelser, der har de kortere uddannede som særlig målgruppe – en gruppe personer, der netop kan have særligt behov for et kompetenceløft i lyset af udviklingen på både det nationale og det globale arbejdsmarked.

Ja, vi kender alle sangen...

Men samtidig ser vi igen og igen, at det netop er de personer med kortest uddannelse, som får mindst efteruddannelse. Det skyldes bl.a., at kendskabet til AMU i højere grad kan udbredes – og at vi i dag ikke når ud til alle de personer, der kunne have behov for opkvalificering netop ved at benytte arbejdsmarkedsuddannelserne. IKV i AMU kan ses som det nye vers til den kendte sang, der kan få skabt en bredere skare af tilhørere.

Fra afklaring til vurdering – lille forskel – stor betydning
Det overordnede formål med IKV i AMU er at give den enkelte person mulighed for at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer i forhold til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. IKV i AMU er udmøntningen af realkompetenceprogrammet i AMU-regi. Og den individuelle kompetencevurdering erstatter samtidig Individuel Kompetenceafklaring (IKA). 

Erstatningen af et enkelt bogstav fra IKA til IKV markerer et kvalitativt nyt tiltag. Med IKA-forløbene var der fokus på kompetenceafklaringen, og produktet var en individuel uddannelsesplan. Med indførelsen af IKV er der foruden tilbud om en individuel uddannelsesplan mulighed for at få et konkret bevis i hånden på nogle af de færdigheder, man har tilegnet sig – eksempelvis gennem mange års arbejde inden for en branche.

Hvorfor IKV? - Tre gode grunde:
1. IKV kan være med til at styrke efteruddannelseskulturen på arbejdspladsniveau og individniveau, ved at åbne op for en formel anerkendelse af færdigheder opnået gennem praksis.

2. IKV kan fremme motivationen for fagene ved at vise, hvordan anerkendelse af praksiserfaringer åbner nye veje til uddannelse og jobudvikling. Disse nye muligheder for udvikling inden for fagene kan bruges aktivt, både når det gælder rekruttering til branchen og fastholdelse af medarbejdere.

3. IKV kan fungere som en ny indgang til AMU for de mange ufaglærte, der i flere år har arbejdet inden for brancherne. For dem kan IKV være et værktøj til nye jobfunktioner, et skift i arbejdsområde inden for branchen eller til tilstødende brancher.
Samtidig kan IKV være en genvej til en status som faglært.

Det er helt centralt at se IKV’en som motiverende for mere uddannelse. Samtidig er det en måde at nå en del af målgruppen for AMU, der ikke tidligere har været brugere og gøre dem opmærksom på mulighederne for efteruddannelse.

IKV i branchesammenhæng
I samarbejde med Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg og Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager Konditor og Kødbranchen har Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv bidraget til udarbejdelse af branchespecifikke vejledninger inden for de to områder. De branchespecifikke vejledninger supplerer den generelle håndbog udformet af Undervisningsministeriet. Udformningen af de branchespecifikke vejledninger er sket på baggrund af materiale udarbejdet af repræsentanter fra AMU-udbyderne inden for de respektive områder.

Skolerepræsentanterne har udviklet materiale til planlægning og gennemførelse af IKV-forløb og beskrevet konkrete case-historier, som afspejler bredden inden for både faglige områder og inden for den gruppe personer, der udgør IKV-målgruppen. Samlet set giver det konkrete eksempler på, hvordan IKV i AMU kan indgå i nogle specifikke sammenhænge - og være med til at møde nogle af de udfordringer, som kendetegner brancherne.

IKV – muligheden for en styrkelse af uddannelsesaktivitet i AMU-regi
Erfaringerne fra projektet viser, at deltagelse i et IKV-forløb øger deltagernes motivation til at tænke aktivt i efteruddannelsesmuligheder og udnytte dem til opkvalificering - både i AMU-systemet og i det bredere uddannelsessystem.

En vigtig pointe er her, at en styrkelse af IKV-indsatsen altså ikke er et spørgsmål om at trække aktiviteten væk fra den almindelige kursusaktivitet – men om at forøge den samlede uddannelsesaktivitet i AMU-regi.

Hvem synger for?
Med udviklingen af IKV-håndbogen og de branchespecifikke vejledninger har Undervisningsministeriet og efteruddannelsesudvalgene skabt et konkret afsæt for det videre arbejde med IKV i AMU på uddannelsesinstitutionerne. Det forudsætter en prioritering af IKV-indsatsen fra ledelsesniveauet og en opkvalificering af faglærere til at løfte opgaven.
Men ønsker vi at se en markant styrkelse af IKV-aktiviteten, skal der skabes en bred opmærksom-hed omkring IKV som mulighed i AMU. Det kræver, at både uddannelsesinstitutioner, brancheforeninger og faglige organisationer, gør det til et indsatsområde at informere om de nye muligheder og sikre, at informationen når ud til de personer, der vil have allermest glæde af den –  men som samtidig vil være allermindst tilbøjelige til selv at opsøge den.

Så lad os synge den én gang til - skal vi?