InnoBooster: Sådan får du finansieret den gode idé

Steen Harder Ulrichsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 29 97.

logo til innovationsfondens innobooster program

InnoBooster: Sådan får du finansieret den gode idé

InnoBooster er Innovationsfondens program, der investerer i videnbaserede innovationsprojekter. Det er en hjælp til virksomheder, iværksættere og forskere, som har brug for økonomisk støtte til at omsætte deres idéer til virkelighed, og det er her, Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi, kan være med.

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler og producerer højteknologiske automatiserings- og robotløsninger, står ofte over for udfordringen med at have den fornødne økonomiske og forskningsmæssige kapacitet til at føre deres idéer ud i livet. Ved at søge penge til dette gennem InnoBooster kan virksomheden få økonomisk støtte til fx at koble eksperter fra Robotteknologi ved Teknologisk Institut på deres udviklingsprojekter.

Man kan søge mellem 50.000 kr. og 5 mio. kr. til et udviklingsprojekt med stort potentiale. Man kan søge støtte til timer til nye eller eksisterende medarbejdere i virksomheden, udgifter til samarbejde med offentlige og private videnleverandører (fx Teknologisk Institut) og andre udgifter (fx materialer).

Hvad investeres der i?
InnoBooster investerer i udviklingsprojekter, der handler om at skabe nye produkter eller services, som ikke er på markedet, eller som handler om markant at forbedre en virksomheds proces på en innovativ måde, så virksomhedens konkurrenceevne forbedres. Dette sker typisk gennem et samarbejde mellem virksomheden og en videninstitution eller et privat udviklingshus, der har de rette eksperter inden for området.

Der gives kun midler til udviklingsprojekter, der vurderes værdiskabende for samfundet i form af et stort vækstpotentiale, og derfor er projekter, der ikke er drevet af innovation og udvikling, og som eksempelvis ligger under almindelig drift, driftsoptimering, strategiudvikling, kommunikation mv. ikke noget, InnoBooster investerer i.

Bliv klogere og søg
En InnoBooster-investering kan søges netop nu indtil d. 1. december 2016. Ansøgningen skal minimum indeholde et budget samt en faglig beskrivelse, hvor virksomhed, idé, gevinst, team, faldgruber og aktivitetsplan skal beskrives. Hvis du vil blive klogere på, hvad Center for Robotteknologi kan tilføre af viden og kompetencer i et udviklingsprojekt, så tag endelig kontakt til os.

Læs meget mere om, hvordan man kan søge penge til et udviklingsprojekt ved InnoBooster her