Innovation og idéudvikling - Open InnovationOPEN INNOVATION
Man bliver let rundtosset, hvis man skal høre om, læse og forstå de utallige tilgange og metoder, der findes og anvendes i relation til innovation. Globaliseringens og informationsteknologiens indmarch har gjort innovation meget mere strategisk fokuseret med lettere adgang til eksterne videnkanaler, hvorfor nye og mere åbne metoder er fremkommet. Det er ikke længere dem, der kommer først på markedet, der vinder - det er dem, der er bedst til at udnytte eksisterende viden – iPod var eksempelvis ikke den første digitale walkman på markedet.
En åben tilgang
Vi har valgt én overordnet metode, som vi tror på, den hedder Open Innovation. Vi har i adskillige år beskrevet og benyttet metoden, der står som kontrast til Closed Innovation, hvor virksomheden lukker innovationen i egne rækker for derved at have styr på eksempelvis retning og rettigheder. Trods betegnelsen Open Innovation, er det ikke en metode, der er så åben, som mange gør den til. Åbenheden består i, at vi inddrager ressourcer, rettigheder, viden og feedback fra markedet i det omfang, det er relevant for jeres innovationsproces og jeres målsætninger. Det er eksempelvis kunder, leverandører eller eksperter. I hele processen holder vi styr på kompetencer, rettigheder, relationer, proces og strategi. Metodens styrker er, at vi trækker ekstern viden ind i processen uden at miste kontrollen.
Tre innovationsformer
Open Innovation er inspireret og tæt relateret til tre andre innovationsformer: - CUMULATIVE INNOVATION
Cumulative Innovation er baseret på en addering i værdi til innovation, hvor eksempelvis idémængden og patentportefølgen bliver en del af innovationssystemet. Det at arbejde med én idé er ikke det essentielle, da summen giver viden, muligheder og definerer perspektiver, der kan byttes med, sælge, købes eller bruges. Dette stiller nye krav til adgang til både viden, eksperter og håndteringsmetoder. - DISTRIBUTED INNOVATION
Distributed innovation er organisering af ressourcemuligheder, således at enhedens (fx virksomhedens, teamets, udviklingsafdelingens) egne grænser ikke definerer og dermed begrænser udfaldsmulighederne. Det handler om at operere som en professionel fodboldklub, der kan hente de spillere, der passer bedst i stedet for at være begrænset af egne rækker. Diversitet, kompetencer, erfaringer og viden er derfor distribueret (lagt ud) enten helt eller delvist for at forbedre ens egen konkurrencesituation. Distribueringen kendes fra andre områder, hvor der eksempelvis gøres brug af agenter, forhandlere og outsourcing i produktionsøjemed. - ”NEAR” LEAD USERS
Begrebet End Users er baseret på Von Hippels begreb, der er fokuseret på, at det typisk ikke er producenter, der opfinder nyt, men snarere specialiserede brugere - lead Users, der har fordybet sig i emnet eller produktet gennem deres arbejde og derved har en unik viden i relation til det givne emne. Det er dog de færreste specialiserede brugere, der faktisk ser nye muligheder og derpå gør disse til genstand for en ny idé eller forretning. Men ved rette proces kan mange specialiserede brugere være en kilde til innovation, selvom de endnu ikke har gjort nogen erkendelser, hvis de stimuleres med rette værktøj, metode og proces. Vi kalder det ’Near’ Lead Users, hvor specialiserede brugere inddrages i en proces komplimenteret med tekniske, videnskabelige, arkitektoniske og forretningsmæssige kompetencer. Denne hands-on anskuelse på ressourcepersoner, der oftest er mere fagligt funderet end akademiske, giver en kilde til innovationsprocessens skabelsesdel, der ved udvikling og bearbejdning kan blive til noget genialt. Læs en anmeldelse af Clayton M. Christensen, én af de inspirationskilder, som spiller en væsentlig rolle i vores arbejde med innovation og innovationsprocesser. | | |
