Innovation sker i spændet mellem disciplin og frigørelse

Troels Behrenthz Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 89.

Billede af mennesker der arbejder med post-it-notes på en tavle

Innovation sker i spændet mellem disciplin og frigørelse

Det er en stor udfordring at rodfæste innovation i organisationers mindset. Mange danske kommuner er i gang med innovationsprojekter, der skal sikre velfærden og borgerservicen. Diskussionen er hver gang: ”Er det pengene værd”? Vi har hjulpet Høje Taastrup Kommune med deres til dato største og mest radikale innovationsprojekt.

Sandheden om sundheden
Høje Taastrup Kommune oplever social slagside omkring borgernes sundhed. Lige over halvdelen af borgerne er overvægtige, 41 procent er fysisk inaktive, 13 procent spiser usundt, der er flere rygere, og mange borgere har for højt blodtryk. Derfor valgte byrådet og direktionen i at lave kommunens til dato største satsning på innovation med temaet Lighed i Sundhed. Kommunen hyrede Teknologisk Instituts til at hjælpe dem igennem det ambitiøse og gennemgribende innovationsprojekt og gå radikalt til værks med processen.

Der er taget afsæt i de tre temaer: Relationer, Tidlig indsats samt Sund adfærd og motivation. Der blev afsat to medarbejdere og to studerende to dage om ugen i et år til at drive projektet i arbejdsgruppen, der også havde deltagelse af en håndfuld udvalgte fagfaglige medarbejdere.

Fra ideer til koncepter
Vi startede processen med et todages kursus i innovation for at skabe et fælles fodfæste med arbejdsgruppen og de deltagende medarbejdere. Der blev designet en projektplan og brugt tid på at få indsigt og forståelse for baggrunden for uligheden. Det skete blandt andet gennem interviews med borgere på gaden. Hermed var grundlaget for innovationsprojektet lagt, og de involverede medarbejdere gennemlevede herefter en rejse fra Idéindsamling - Idéskabelse - Idéudvikling - Idébearbejdning og konceptafprøvning - Idédesign og endelig til Konceptdesign.

Vi afholdt eksempelvis tre idéudviklingsseancer med 25 forskellige kommuneansatte per gang. Det førte til ca. 1.000 ideer, hvoraf der blev arbejdet videre med 100 af dem. Der var hele tiden sparring og fokus på at indhente viden til at kvalificere de ideer, det blev valgt at gå videre med. Byrådspolitikere var med, da der blev afholdt idépræsentations-workshop for cirka 75 deltagere fra både kommunen, virksomheder og institutioner. Arbejdsgruppen præsenterede 18 af deres ideer, som deltagerne var med til at give feedback og kvalificere.

Styregruppen for innovationsprojektet, der er sammensat af kommunale ledere og mellemledere, deltog ikke i hele forløbet, men tog beslutninger undervejs som planlagt. Arbejdsgruppen lavede et idékatalog med 8 velbeskrevne ideer til præsentation for politikerne.

Ændret mindset skaber projekter inden for lighed i sundhed
Lighed i Sundhed-projektet har understøttet dagsordenen om mere lighed i sundhed i Høje Taastrup Kommune, men projektet og processsen har ikke mindst forplantet sig i mindsettet og øget evnen til at tænke og udvikle innovativt i organisationen. Det er sket via projektets særegne blanding af frigørelse, disciplin og struktur, som både rammesætter og samtidig frigiver plads til vilde ideer og løssluppenhed for at vriste organisationen ud af vanetænkning og flytte tankegangen mod nye vidder.

To af de projekter, der allerede er godt i gang, er ”kend dig selv bus” og et anderledes sundhedscenter. Ideen Sammen om søndagen greb en lokal klub og kører videre med. Det er et godt eksempel på, at der sker mange knopskud i Høje Taastrup Kommune efter innovationsprojektet.

De to faste medarbejdere i arbejdsgruppen beretter, hvordan der er sket en øget innovationsevne i organisationen, og hvordan ideerne fra projektet dukker op i nye sammenhænge via involverede medarbejdere og får liv i andre projekter, fordi de er generiske og kan tilpasses andre problemstillinger.

Innovation kræver dedikation
Høje Taastrup Kommune har i flere år haft fokus på innovation, men er blevet endnu mere innovationsparat efter innovationsprojektet. De involverede ledere og medarbejdere har lært, hvor krævende en opgave det er at arbejde systematisk med idéudvikling, mens du slipper ideerne løs, sorterer i dem og vælger de bedste. Og, ikke mindst, at få innovationen rodfæstet i organisationen som aflejret adfærd og tankegang. Det kræver tilstrækkelige ressourcer, refleksion og hårdt arbejde.

Der er mange steder i kommunen, hvor idérigdommen og innovationslysten trives nu. Men der har også været nogle crash undervejs. Eksempelvis oplevede styregruppen ikke den bevidsthedsrejse, de involverede i arbejdsgrupperne gennemlevede. Det gjorde dem mere til beslutningstagere end aktive medspillere.

Høje Taastrup Kommune har fået nyttig læring og indset, at der er stor forskel på at styre projekter og styre innovationsprojekter. Det handler i bund og grund for organisationen om at opnå det rigtige mindset og passende ledelsesmæssig forankring til at håndtere forandringen, så du overkommer de uundgåelige barrierer og modstanden.

Didde Riis, udviklingskonsulent, sad i arbejdsgruppen i innovationsprojektet:
”Innovationsprojektet har banet vejen for nogle af de andre indsatser, vi skal i gang med på andre områder, som også er tværgående og svære at få succes med, men bærer de samme tematikker. Vi har større modenhed til at prøve ideerne af og er blevet dygtigere metodisk efter projektet”. 
 
”Det er en god idé fra starten at kigge på, hvor innovationsmoden organisationen er til at sætte projektet i gang. Hvad kræver det af organiseringen af projektet? Man kan vælge folk som Arne og jeg, der ikke er fagfolk, til at køre projektet. Men vi skal have de faglige med på den”.

Arne Fjellerad, HR-konsulent, sad i arbejdsgruppen for innovationsprojektet:
”Det vigtigste er, at Høje Taastrup Kommune har vænnet sig til at turde gøre noget, man ikke har prøvet før. Eksempelvis på hele det sociale boligområde, hvor vi har kørt en innovationsproces meget lig den på sundhedsområdet, med en række workshops og inddragelse af borgerne på en helt anden måde, end vi har prøvet før”.

”Det, at vi går ud og køber en campingvogn for at komme i dialog med unge mennesker om et ’uddannelse til alle’ topmøde. Det er i virkeligheden det, der har rykket os i organisationen mere end selve arbejdet med lighed i sundhed, selvom vi snakker på en anden måde om sundhed nu”.

”Det har givet viden og legitimitet, at Teknologisk Institut var inde over. Det har åbnet døre, der ellers ikke var blevet åbnet. Det var bevidst, da vi valgte jer. I giver os noget fundament at stå på”.