IT-potentialer rykker i oplevelsesindustrien

Knud Erik Hilding-Hamann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 21.

IT-potentialer rykker i oplevelsesindustrien

Udviklingen inden for IT går stærkt. Teknologisk Institut arbejder intenst på at udnytte mulighederne til gavn for turismen ved at sætte fokus på oplevelsesøkonomien.

At IT bliver en stadig vigtigere faktor i vores hverdag, er kendt, men IT bliver nu også i højere grad brugt i videreudvikling af turismen og får indflydelse på vores ferieoplevelser. Teknologisk Institut står bag Dansk Videnscenter for Oplevelsesøkonomi, Danvifo, der blandt andet arbejder med at opnå en bedre udnyttelse af mobiltelefonens muligheder i hverdagen. Det vil få positive konsekvenser for fremtidens turist, når man bevæger sig rundt i landet.

De fleste brugere udnytter ofte kun omkring ti procent af en mobiltelefons kapacitet, men netop resten af den software, der er indbygget, giver rige muligheder for at bruge telefonen som guide og informationsplatform.

På museer og i naturen er vi oftest henvist til skilte, der informerer om de oplevelser, vi præsenteres for. Men via bluetooth og GPS-styring kan vi i fremtiden via telefonen blive informeret om detaljer af fx en udstillingsgenstand på et museum eller en seværdighed i naturen. Også kommercielt vil der være mulighed for at guide turisten videre til nærmeste restaurant, hotel eller seværdighed og ad den vej genere større omsætning.

Flere initiativrige producenter og udviklere har i de sidste par år arbejdet med idéer om at udnytte telefonens muligheder mere effektivt. Nu har Danvifo, i samarbejde med VisitDenmark, ApEx og Midtjysk Turisme, taget initiativ til en landsdækkende interessentdag i maj måned for at samle al tilgængelig viden. Det sker for at bringe Danmark et stort skridt videre i den globale konkurrence. Udbyttet af initiativet ventes blandt andet at være en opstart af en IT-klynge i Danmark, hvor Teknologisk Institut og Danvifo er med fra begyndelsen.