Knivskarp robot skal være med til at løfte dansk produktion

Karsten Thornø Ahrentsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 39.

Knivskarp robot skal være med til at løfte dansk produktion


Ultralyd er lyd med en frekvens, der overstiger den øvre grænse for, hvad det menneskelige øre kan opfatte. Det er også en central del i en nyudviklet robotløsning, hvor Teknologisk Institut kombinerer ultralydskniv til skæring i plastemner med en industriel robotarm.

- Teknologien har et stort potentiale - også i Danmark. Vi har set det anvendt i stor stil i udlandet, men mener bestemt også, at der er stor brug for sådan en teknologi i danske produktionsvirksomheder, forklarer robotingeniør og konsulent Karsten Thornø Ahrentsen fra Teknologisk Institut i Odense, der demonstrerede den nye spidse robotløsning til sommermødet for Plastindustriens Maskinsektion, som fornylig blev afholdt hos netop Teknologisk Institut.

Danmark afhængig af ny teknologi

Dansk produktion er under konstant pres i en benhård global konkurrence. De danske produktionsvirksomheder er derfor ifølge Karsten Thornø Ahrentsen nødsaget til at være på forkant - at arbejde uafbrudt på at gøre deres produkter bedre og producere dem smartere.

- For at vi kan være konkurrencedygtige med udlandet, er det nødvendigt, at vi tager sidste nye teknologi i anvendelse i vores produktionsvirksomheder. Robotteknologi kan her være med til at udløse store potentialer for en mere effektiv produktion, fremhæver Karsten Thornø Ahrentsen.

Ultralydsprocessen er meget hurtige svingninger, 35 kilohertz, som gør at knivbladet vibrerer og dermed nemmere skærer gennem materialer - specielt plastmaterialer. Robotløsningen kan bl.a. også anvendes i fødevareindustrien, f.eks. til skæring af oste, da ultralydsknivens vibrationer sørger for, at produkterne ikke klæber til knivbladenes overflade.

I ovenstående video kan du se, hvordan robotten opererer samt høre mere om teknologien bag.

Demonstrationen i videoen er kommet i stand i samarbejde med Produktion i Danmark, Rinco Ultrasonics og KUKA.