Kompetencecenter for dyrevelfærd på slagtedagen

Leif  Lykke

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202660

Kompetencecenter for dyrevelfærd på slagtedagen

Der er stigende fokus på den måde, fødevarer produceres på. Til den etiske dimension hører dyrevelfærd.

DMRI er en stærk rådgiver og samarbejdspartner inden for dyrevelfærd på slagtedagen. En særlig styrke for DMRI er kombinationen af kompetencer inden for dyrevelfærd, tekniske løsninger og måleteknologi, hvilket sikrer, at rådgivning og udvikling resulterer i implementerbare løsninger målrettet såvel mindre som store slagterier. DMRI har en række forsknings- og udviklingsaktiviteter på området, hvilket sikrer, at kompetencen til stadighed udvikles. Gennem mange år har DMRI således medvirket ved udvikling og implementering af systemer og procedurer, der bidrager til en god dyrevelfærd.

Håndteringen af de levende dyr inden slagtning er genstand for konstant opmærksomhed og debat. EU-kommissionen har vedtaget en aktionsplan omhandlende beskyttelse og velfærd af dyr. Opgradering af minimumsstandarder for dyrevelfærd og introduktion af standardiserede indikatorer for dyrevelfærd er to af de nævnte områder. EU har ligeledes vedtaget en ny forordninger (11272/09), der skal sikre procedurer og dokumentation for en øget dyrevelfærd ved slagtning. Forbrugere, markeder og interesseorganisationer stiller endvidere en række krav til dyrevelfærd. For at være på forkant med fremtidens krav til en etisk bæredygtig produktion er der behov for at videreudvikle og implementere koncepter for en mere skånsom håndtering af slagtedyrene og for metoder, der overfor myndigheder og forbrugere dokumenterer et højt etisk niveau.

DMRI's fokusområder:

  • Auditering af procedurer for og udstyr til håndtering af slagtedyr
  • Implementering af systemer og procedurer for egenkontrol af dyrevelfærd
  • Optimering af systemer og procedurer for håndtering af slagtedyr
  • Undervisning