Krammerobot vækker glemte minder

Lone  Gaedt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202182

Krammerobot vækker glemte minder

En japansk robot har det seneste år skabt interessante resultater på to danske plejecentre. Robotten hedder Telenoid og er blevet testet af Teknologisk Institut, som nu har konklusionen på de praktiske eksperimenter klar.

Telenoid er indledningsvist blevet testet på to forskellige målgrupper. Den ene gruppe er ældre borgere med demens på plejecentret Benediktehjemmet i Fredensborg. Den anden gruppe er unge og voksne med udviklingshæmning og andre hjerneskader på beskæftigelses- og aktivitetstilbuddet Den Sociale Virksomhed Guldborgsund.

Det særligt interessante ved denne test har været at undersøge, hvad Telenoid som velfærdsrobot kan og betyder for borgeren, når der opbygges en relation. Derudover har der også været fokus på, hvordan medarbejderne oplever arbejdet med den teleopererede robot.

Telenoid skaber glæde
Hos en stor del af de særligt udvalgte og deltagende ældre borgere med demens er der observeret positiv effekt på kommunikationsevne og humør.

- Telenoid kan skabe glæde hos flere af borgerne - både i forbindelse med selve seancen, men i enkelte tilfælde også nogle dage efter mødet med Telenoid, siger fysioterapeut og seniorkonsulent Lone Gaedt fra Teknologisk Institut.

Der var også eksempler på, at kommunikationsbesværede borgere begyndte at tale mere flydende i kommunikationen med Telenoid. Seancen med Telenoid vækkede undertiden også glemte minder hos enkelte af borgerne og gav anledning til, at de fortalte historier fra det tidligere og nuværende liv.

Telenoid er som en anonym telefonlinje
For de yngre personer med udviklingshæmning og hjerneskade, som var udvalgt til at teste Telenoid, har det for flere været en positiv oplevelse.

- Telenoids simple udformning og udelte opmærksomhed har givet anledning til, at flere har kunnet give udtryk for nogle ting, som ellers er svære at italesætte, fortæller Lone Gaedt og fortsætter.

- I et af tilfældene spørger operatøren, om der er mere, den pågældende borger ønsker at tale om, hvortil personen svarer: "Nej, jeg har fået løst op for mit hjerte".

Fagpersoner fra Den Sociale Virksomhed Guldborgsund sammenligner dette rum med et anonymt opkald til en hotline eller en samtale med en coach.

Lone Gaedt pointerer også et andet givende aspekt for denne målgruppe.

- De kan få lov at betro sig til, kramme og kysse Telenoid, og på den måde give og vise omsorg, som ikke er mulig over for plejepersonalet eller andre, fortæller hun.

- Det betyder så også, at man både skal være yderst kompetent hvad angår kommunikation og relationspædagogik, men også have et skarpt blik for etiske aspekter og forhold i menneske-robot-relationen, fastslår hun herefter.

Én enkelt af disse 28 borgere fra Den Sociale Virksomhed Guldborgsund blev dog bange for Telenoid, og ønskede ikke yderligere kontakt med den.

Teknologi som flytter grænser
Telenoid er skabt af den japanske professor Hiroshi Ishiguro fra Osaka University, som nok er bedst kendt for at skabe en kopi af sig selv. Ishiguros formål med at udvikle Telenoid var at skabe en menneskelignende teleopereret robot, som kunne udforske de essentielle elementer i at repræsentere og overføre menneskelignende tilstedeværelse.

Robotten er udformet som den øverste del af en androgyn menneskekrop med hoved, torso og korte arme. Ansigtet har bevægelige læber, hovedet kan nikke, vippe fra side til side og dreje lidt, og de korte arme kan lave en kramme-lignende bevægelse. Telenoid har derudover indbygget mikrofon og højttaler.

Rent praktisk anvendes Telenoid på den måde, at borgeren holder Telenoid, mens den "står på halen" på skødet eller på et bord foran borgeren - eller står i et stativ foran borgeren. Tæt herved står et kamera, der er monteret på et gulvstativ.

En operatør sidder andetsteds med PC og headset, f.eks. i et nabolokale, men det kan i princippet også være på den anden side af jordkloden, hvis blot der er netforbindelse. Operatøren kan via kameraet registrere borgerens interaktion med Telenoid. Derudover kan operatøren også tale med borgeren og aktivere Telenoids bevægelser.

Ung teknologi
Testkonklusionen rummer dog også beretninger om en længere række større og mindre udfordringer af teknisk karakter i arbejdet med Telenoid. Disse udfordringer er blevet samlet i en liste over forbedringsforslag til producenten bag Telenoid.

- Telenoid er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig intuitiv og stabil til at kunne sikre bedst mulige udbytte af teknologiens potentiale, forklarer Lone Gaedt.

Etiske udfordringer
Implementeringen af Telenoid-teknologien rummer også udfordringer af ikke-teknisk karakter.

- Adskillige af testdeltagerne har ikke kunnet gennemskue, hvordan teknologien virker og er ikke bevidste om, at de rent faktisk sidder og taler med en medarbejder. Dette skaber et etisk dilemma, som bør gennemtænkes nøje, siger Lone Gaedt fra Teknologisk Institut.

Borgere har i flere tilfælde fortalt Telenoid om personlige ting, følelser og problemer, som det ellers kan være svært for borgeren at tale med personalet om.

- Det kræver derfor meget klare retningslinjer i forhold til tavshedspligt, indberetningspligt og informering af borger omkring rammerne, understreger Lone Gaedt videre.

Succes kræver opbakning
Teknologisk Institut har i testperioden registreret en meget positiv udvikling blandt flere af de medarbejdere, der var skeptiske over for teknologien i begyndelsen. Flere af disse personer har alligevel været nysgerrige og med tiden ændret holdning. Og en positiv tilgang fra medarbejderne er netop altafgørende, fremhæver konsulent Lone Gaedt.

- Succes kan kun skabes på bagrund af faglighed sammen med motivation, kreativitet og personlige kompetencer hos operatøren af Telenoid, siger hun.

Lone Gaedt sætter dog også streg under, at Telenoid ikke nødvendigvis vil være en succes for alle.

- Det er med Telenoid som med alle andre velfærdsteknologier, at de konkrete og enkelte teknologier for nogen er uhensigtsmæssige, nytteløse, ubrugelige, uetiske eller måske falsk tryghedsskabende, mens de er selvstændighedsgørende, sikkerheds- og frihedsunderstøttende og livskvalitetsforbedrende for andre.

Så en faglig refleksion og visitation i forhold til, hvem der konkret kan have gavn og glæde af en konkret teknologi er altafgørende for et vellykket match mellem teknologi og menneske.

Hertil vurderer Lone Gaedt, at Telenoid har mest relevans for konkrete, udvalgte enkeltpersoner med særlige - og endnu ikke klart definerede - typer af kognitive, psykosociale og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder og funktionstab, end den har for hele og samlede diagnosegrupper som f.eks. personer med udviklingshæmning, autisme og/eller demens.