Lad medarbejderne drive innovationen

Ronnie Ranch Høgstrup

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 04.

Lad medarbejderne drive innovationen

Gode idéer med stort forretningspotentiale ligger på borde og i skuffer hos medarbejderne på de danske arbejdspladser. Ofte dør idéerne også der, fordi der ikke er afsat tid til at hale dem frem i lyset og arbejde med dem, eller fordi folk ikke ved,
hvor de skal gå hen med deres idéer. Teknologisk Institut hjælper danske virksomheder med at finde den løsning, der passer til deres kultur og behov og hjælper med til at skabe forandringen der kan mærkes.

Ofte hører vi vores kunder sige: ”Vi har faktisk mange idéer, der bare ligger i skuffen”. Hver eneste virksomhed står med en meget stor mængde idéer, der ligger i de ansattes skuffer eller overalls. Idéer, der vil kunne skabe yderligere omsætning eller besparelser. Forskellen på virksomheder er, om de er klar over det eller ej, og hvis de er, om de så gør noget ved det.

En måde at indfange disse mange idéer på er at indføre medarbejderdreven innovation. Medarbejderdreven innovation er at give de ansatte mulighed for at komme med egne idéer og realisere disse i virksomheden, enten alene eller i samarbejde med kollegaer.

Medarbejderdreven innovation sætter fokus på, hvordan virksomhederne kan få adgang til denne guldåre af ideer ved bevidst at arbejde med at opsamle og strukturere medarbejdernes ideer. Gennem en overordnet virksomhedsanalyse skabes et overblik over kulturen og hvilke målsætninger, der er med at arbejde med medarbejderdreven innovation.

Ud fra dette laves en handlingsplan med konkrete værktøjer, som implementeres og afprøves. Implementeringen er en iterativ proces, hvor der konstant arbejdes mellem faserne planlægning, handling og udvikling. Når processerne bliver mere og mere implementeret udfases den eksterne katalysator og kulturændringen forløber af sig selv.

Det helt afgørende, for at medarbejderdreven innovation kan blive implementeret, er,
at ledelsen oprigtigt vil det og afsætter de nødvendige ressourcer. Hvis ikke de ansatte føler, at de bliver taget seriøst af virksomheden, vil de heller ikke give deres idéer videre. Du vil heller ikke give en idé til en, som ikke vil høre på dig…

Ud over ledelsens opbakning kræver medarbejderdreven innnovation konkrete værktøjer, som tager udgangspunkt i virksomhedens kultur og får støtte til at blive en del af dagligdagen. Resultatet af en vellykket implementering af medarbejderdreven innovation er en kulturforandring, hvor medarbejderne giver de ekstra procent, der kan være afgørende for årsresultatet.