Lagerindretning, løsninger og lagerstyring

Finn  Zoëga

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 70.

Lagerindretning, løsninger og lagerstyring

Testhal for transportsimulering efter internationale standarder

Fremtidens lagre indrettes efter nyeste teknologiske principper. Virksomheden vokser, produktsortimentet og antallet af varegrupper bliver større. Efter nogle år med vækst er det ikke altid, den oprindelige lagerløsning vedbliver med at være det mest hensigtsmæssige.

Denne situation kan mange virksomheder nikke genkendende til.

Hos isenkramgrossisten Thuesen Jensen har man tilkaldt assistance, inden man etablerer et helt nyt grossistlager. Thuesen Jensen er leverandør af en række kendte kvalitetsmærkevarer inden for isenkram, herunder det franske Pulliviut-porcelæn til en lang række detailhandelsforretninger i Danmark, Norge og Sverige.

For grossisten er et stort varesortiment og evnen til at kunne levere med kort varsel en forudsætning for samarbejdet med detailhandelskæder og stormagasiner.

Dette stiller store krav til indretning, logistik og lagerstyring. Instituttets logistikeksperter har rådgivet virksomheden om rationel indretning, så der kan indrettes arbejdsmiljørigtige og hensigtsmæssige arbejdspladser.

Teknologisk Institut arbejder med flowanalyser, mærkningssystemer, plukke- og pakkerutiner, lagerindretninger, nummersystemer, automatiseringsteknologier (scanning, stregkoder, RFID, voice-picking etc.) og lagerstyringssystemer. Vi tager ofte udgangspunkt i en første runde med virksomheden, hvor der sparres med virksomheder og de første skridt til en kravspecifikation og handlingsplan lægges.