Lysledere i beton skaber klippesolide TV-skærme

Lars Nyholm Thrane

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 15.

Lysleder Beton - Mikal Schlosser

Lysledere i beton skaber klippesolide TV-skærme

Foto: Mikal Schlosser

Teknologisk Institut arbejder på at integrere lysledere i beton, så betonen kan lyse op som en TV-skærm. TV-skærmene kan erstatte store lystavler på bygningen og bruges som robuste reklameskærme ved for eksempel busstoppesteder.

Med en kombination af det ældgamle og gennemprøvede byggemateriale beton og moderne lyslederteknologi er det lykkedes at integrere et finmasket net af lysledere i beton, så betonen kan lyse op som en TV-skærm – en DIGISTONE. Det er den danske iværksætter virksomhed Dupont Lightstone, der står bag det netop afsluttede DIGISTONE projekt og ejer rettighederne til den videre kommercialisering af teknologien.

- Formålet med projektet var at udvikle en digital betonskærm, som har en række fordele frem for velkendte LED og LCD skærme i kraft af sin robusthed overfor vandalisme og vejrlig. Det gør det muligt at placere den i øjenhøjde for eksempel når man går langs fortovet eller ved busstoppesteder. Derudover har skærmen den fordel at den ”forsvinder” når den er slukket og alene fremstår som en rå betonoverflade. Dermed bidrager skærmen ikke til det ”urbane kaos”,
der ofte er kendetegnende ved digital reklameskiltning, siger seniorkonsulent Lars Nyholm Thrane fra Betoncenteret på Teknologisk Institut.

Lysleder - Beton

 

På prototypen af skærmen er lyslederne omstøbt af beton. På få meters afstand fremstår lyslederne som et fuldendt billede. I den aktuelle prototype er afstanden mellem lyslederne 3 mm. Målsætningen er på sigt at nå ned til 1,5 mm afstand mellem lyslederne, så man vil kunne se et velfungerende billede på 1,5 meters afstand.

Teknologisk Institut har blandt andet arbejdet med at udvikle en effektiv og skalerbar produktionsproces til placering af op imod 0,5 millioner lysledere i betonen per kvadratmeter og en beton, der er stærk og holdbar til udendørs brug, og som sikrer en fuldstændig indstøbning af lyslederne.

Det næste mål er at opskalere produktionsprocessen til en fuldskala pilotproduktion af store betonpaneler til udendørs brug.

DIGISTONE er et 2 årigt forsknings-og udviklings støttet af EU's 7. rammeprogram.
Ud over Teknologisk Institut deltager Dupont Lightstone ApS, Polymer Optics Ltd, IVV Automacao, DTU Fotonik, University of Minho og AFA JC Decaux Denmark.