Måling af brændstofforbrug

Kim  Winther

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 10.

Måling af brændstofforbrug

Teknologisk Institut råder over flere avancerede instrumenter til præcisionsmåling af brændstofforbrug. Vi kan måle brændstofforbruget på motorsave, bilmotorer, skibsmotorer, gasmotorer, oliefyr og meget mere.

Eksempler på vores udstyr:

Micro Motion coriolis flowmeter til naturgas og flaskegas (0-100 kg/h)

Flowmeteret er indkøbt i 2015 og måler gas-masseflow samt densitet. Det bruges især til naturgas busser og skraldebiler. Præcisionen er ca. 0,1 %.

MicroMotion marts 2016

 

AVL coriolis flowmeter til måling af benzin og diesel (0-125 kg/h)

Flowmeteret er indkøbt 2011 og måler diesel- og benzin-masseflow med returløbs- og temperaturkorrektion. Det anvendes især ved test af biler og bilmotorer samt lastbiler, busser og busmotorer. Præcisionen er ca. 0,15 %.

AVL2 marts 2016

 

Bosch HFM 5/HFM 2 luftmassemåler til større/mindre bilmotorer (0-2000 kg/h)

Flowmetret er indkøbt i 2008 og løbende kalibreret med certifikat. Forskellige størrelser haves. De anvendes ved test af alle typer biler og motorer. Der opnås en god indikation af brændstofforbruget. Præcisionen er ca. 2%.

KRAL OME20/BEM500 flowmetre til brug på mindre skibe (0-2700 l/h)

Målerne er indkøbt i 2012 og er af typen positive displacement (mekanisk flowmåler). De anvendes på busser, lastbiler, dieselgeneratorer og mindre skibe. Målerne er mobile og meget robuste, og kan derfor anvendes overalt. Præcisionen er ca. 0,3%.

Kral marts 2016

 

TEXA OBD loggere til overvågning af brændstofforbrug i bilflåder (30 stk.)

Loggerne er indkøbt i 2013 og kan anvendes på alle nyere biler fra 1998 og frem, dog ikke på elbiler. De anvender bilens eget diagnosesystem til at måle brændstofforbruget. Præcisionen er ca. 5%. Oftest anvendes de sammen med en mini GPS-loggere til at kortlægge flådebilers kørselsmønster og forbrug. Det er også muligt at udlæse fejlkoder, motortemperatur mv.

Texa OBD marts 2016