Metalliske materialer - Rustfri stål og speciallegeringer

Dagny Stengaard Primdahl

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 95.

Rustfrit stål - Bro

Metalliske materialer - Rustfri stål og speciallegeringer

Særlige opgaver kræver særlige materialer. Det kan være alt fra ønsker og krav om unikke styrke- og slidegenskaber, vægtreduktion eller drift i højtemperaturapplikationer i korrosive miljøer. Vi har stort kendskab og erfaring inden for stål og speciallegeringer og tester blandt andet inconel, titanium, duplex og super-duplex.

Rustfrit stål er rygraden i meget udstyr til fx maskinindustrien og fødevareindustrien og indgår i en væsentlig andel af de produkter som dansk industri eksporterer. Anvendelserne spænder bredt fra dekorative overflader i byggerisektoren til procesudstyr i den kemiske industri eller offshore industrien.

Betegnelsen rustfrit stål dækker over en lang række legeringer med vidt forskellige mekaniske og korrosionsmæssige egenskaber. Fælles for legeringerne er, at de alle indeholder minimum 12% krom og, at de som udgangspunkt anvendes, når der ønskes en forøget korrosionsbestandighed. En anden fællesfaktor for alle anvendelser er, at valget af den rigtige legering, overfladekvalitet og sammenføjningsteknik er essentiel. En underlegeret materialekvalitet kan betyde uventet tidligt nedbrud. Modsat kan overlegering være særdeles bekosteligt og hæmmende for virksomhedens konkurrencekraft. 

Med basis i solid erfaring fra konsulent- og udviklingsarbejde med danske industrivirksomheder kan Teknologisk Institut hjælpe med at vælge den rigtige legering til en given anvendelse. Dermed hjælper vi med at sikre produktkvaliteten samtidigt med at kostprisen holdes nede.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Rådgivning om valg af den rette legering til den givne anvendelse
  • Måling og analyse af kvalitet, styrke, hårdhed og mikrostruktur af stålleverancer
  • Rådgivning om fremstillingsmetode, herunder fordele og ulemper
  • Rådgivning og styrketest af boltede eller svejste sammenføjninger