Miljøsyn – effektiv kontrol af partikelfiltre og DeNOx-udstyrI takt med at kravene til bilers forurening bliver skrappere og skrappere bliver det forureningsbegrænsede udstyr på bilerne stadig mere avanceret. Movia, som står for busdriften i hovedstadsområdet, efterspørger miljøvenlige busser og betaler en merpris for sådanne. Movia har således en interesse i at kunne kontrollere, om disse busser nu også overholder de skrappe krav der stilles. Movia har derfor siden 2002 anvendt miljøsyn som årlig kontrol på en stor del af busserne i København. Siden opstarten er flere og flere busser kommet med og snart vil mere end 1000 busser, alene i København, være omfattet af krav om et årligt Miljøsyn. Miljøsyn foretages med mobilt måleudstyr, mens bussen accelereres på en flad lige strækning. Det vil straks afsløres hvis partikelfilter eller DeNOx udstyr ikke fungerer som det skal. Ud over Movia har også NT (Nordjyllands Trafikselskab) og Vestforbrænding (affaldsforbrændingsanlæg i København) indtil videre taget Miljøsyn i anvendelse. Miljøsyn kan anvendes på alle motor- og maskintyper, blot der er mulighed for at udsætte motoren for en veldefineret høj belastning. |
