Mytepunktering: "Robotter er for dyre"

Jens  Fynbo

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 96.

Mytepunktering: "Robotter er for dyre"

Den danske robotpopulation er i vækst. Det er dog ikke alle - og her især små og mellemstore virksomheder - som dukker op til robotfesten. Andre i relation til sundhedssektoren lader også til at holde fast i en skepsis, selvom flertallet her faktisk har lagt denne på hylden. Men hvorfor, når succeshistorierne er så mange? Årsagen kan i mange tilfælde hænges op på myter. Myter som en artikelserie på teknologisk.dk vil forsøge at aflive.

Vi har tidligere aflivet myten om, at robotter stjæler vores arbejde. Den næste myte, vi suger luften ud af, er forestillingen om, at en investering i robotter vil gribe for dybt i tegnebogen.

MYTE 2: "ROBOTTER ER FOR DYRE"

Opvaskemaskinen. Et højt elsket og særdeles udbredt køkkenapparat, som uden besvær får dine glas, gafler og gryder til at funkle. Den blev opfundet i 1850, men blev først hvermandseje i 1950'erne. Årsagen til dette hundredårige gennembrud var selvfølgelig, at den i starten af dens karriere var for dyr (og ikke-brugervenlig). Herefter har årtiers gradvise forbedringer øget udbredelsen og sænket prisen.

Man kan sammenligne denne opvaskerudvikling med robotter. Robotter befinder sig tæt på "opvaskemaskinens 1950'ere".

Antallet af industrirobotter i Danmark 1990-2012 (akkumuleret)

-
Kilde: IDA, IFR (International Federation of Robotics) og DIRA (Dansk Robot Netværk)

Faktum er, at man allerede nu til dags for relativt få penge kan anskaffe sig en robot. Årsagen er, at flere robotudviklingsvirksomheder - heriblandt en dansk - har gjort det deres mission at udfordre tunge, dyre og ufleksible robotinstallationer og gøre robotter til et mere fleksibelt, brugervenligt - og billigere - værktøj.

Dyrt er relativt
Men det er ikke kun anskaffelsesprisen, som er afgørende.

- Samlet set er der mange parametre, der gør sig gældende, når man vil implementere robotter, fortæller sektionsleder Jens Fynbo fra Teknologisk Institut, hvorefter han opdeler processen i tre faser.

Første fase er afklarings- og analysefasen, hvor man specificerer sine krav. Her forudsættes det, at produktionen allerede er trimmet mht. flow, så man ved, hvor flaskehalsene er lokaliseret. Anden fase er indkøb med udbud og behandling af tilbud. Endeligt er der tredje fase, hvor man installerer, indkører og får produktionen tilbage på 100 procent igen.

- Prisen for en robot udgør normalt vis en mindre andel af den samlede omkostning på et automationsprojekt. Hvis man tager alle tre trin med, vil robotten kun udgøre i omegnen af 25 til 50 procent, siger Jens Fynbo.

Men om robotter er for dyre er selvfølgelig et relativt spørgsmål, påpeger sektionsleder Jens Fynbo fra Teknologisk Institut.

- Om en robotinstallation er for dyr, er mere et spørgsmål, om der er en sund businesscase i at automatisere. Der er typisk flere gevinster end blot sparede lønkroner. Ofte ser vi øget kvalitetsniveau på produkterne, og derved får man måske en anden placering i markedet eller måske et mersalg, fordi man blot kan levere et bedre produkt til samme pris, forklarer han.

Tid er penge
Selvom mange måske har fanget, at robotter er blevet billigere, kan integrationstiden stadig være en afskrækkende barriere.

Tid er som bekendt penge, og mange af landets ingeniører understreger i en undersøgelse fra 2014 foretaget af IDA, at netop manglende tid er den største barriere. Produktionsvirksomhederne mangler simpelthen tid til at gennemføre investeringen i robotter og implementere ændringerne i produktionsprocesserne.

Men der er faktisk mange penge at hente, hvis man som virksomhed er villig til at afsætte tid til at "skifte de firkantede hjul ud med nogle runde".

IDA-undersøgelsen peger på, at virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under to år. Hvis kravet om tilbagebetalingstid hæves til fem år vil man kunne øge produktiviteten til hele 24 procent.

Omsat til kroner og øre giver det et automatiseringspotentiale på mellem 31 og 42 milliarder kroner, anslår IDA-undersøgelsen.

Teknologi der betaler sig
Også på velfærdsteknologifronten hænder det ensidige syn på indgangspris at spænde ben for de relaterede menneskelige og økonomiske fordele.

Tag for eksempel robotarmen JACO, som er designet til kørestolsbrugere med meget begrænset motorisk funktionsevne. Dens relativt høje indkøbspris lyder på cirka 250.000 kroner.

- JACO har dog ved bare at afløse en enkelt hjælpertime i døgnet tjent sig selv ind på mindre end tre år. Så selv ud fra et rent økonomisk synspunkt har man ikke råd til at lade være, forklarer seniorkonsulent Jakob Iversen fra Teknologisk Institut.

JACO bruges lige nu af cirka 80 personer i Holland, og ifølge hollandske brugere og myndigheder har den canadiske robotarm - ud over den åbenlyse positive effekt for brugeren gennem øget uafhængighed og større frihed - altså også en positiv økonomisk effekt, fortæller Jakob Iversen.

Økonomi er som sagt én ting. Livskvalitet er en anden. 

- Med JACO kan man klare en lang række opgaver selv. Opgaver som man tidligere skulle have andre menneskers hjælp til at klare. Opgaver som er helt essentielle for det enkelte menneskes livskvalitet, understreger Jakob Iversen og fortsætter.

- Med denne robotarm kan man for eksempel tage et friskt glas vand, når man er tørstig, samle noget op, som er tabt, åbne og lukke døre - og tusind andre ting, som vi alle tager for givet, at man kan gøre selv uden at skulle spørge om hjælp, siger han.

Læs med igen den 28. oktober, når Teknologisk Institut kaster sig over en ny robotmyte.