Mytepunktering: "Robotter er svære at programmere"

Rasmus Hasle Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 64.

Mytepunktering: "Robotter er svære at programmere"

Den danske robotpopulation er i vækst. Det er dog ikke alle - og her især små og mellemstore virksomheder - som dukker op til robotfesten. Andre i relation til f.eks. sundhedssektoren lader også til at holde fast i en skepsis, selvom flertallet her faktisk har lagt denne på hylden. Men hvorfor, når succeshistorierne er så mange? Årsagen kan i mange tilfælde hænges op på myter. Myter som en artikelserie på teknologisk.dk forsøger at aflive.

Vi har tidligere aflivet myten om, at robotter stjæler vores arbejde samt er for dyre at anskaffe. Den tredje myte, vi suger luft ud af, er bevidstheden om, at robotter er vanskelige at programmere.

MYTE 3: "ROBOTTER ER SVÆRE AT PROGRAMMERE"

Styring af de fleste robotter kræver stadig seriøs teknisk indsigt, men en ny bølge af robotter er begyndt at vinde terræn i industrien: Fleksible, brugervenlige letvægtsrobotter.

Teknologisk Institut er her en del af tropførerne og udvikler blandt andet software og hardware, som har til formål at nedbryde barrieren mellem menneske og teknologi.

- Der sker ret meget inden for denne udvikling - specielt i forskningsverdenen. Dog ofte uden et skarp fokus på, at det skal virke efterfølgende i industriens "virkelige" verden. Det er her vi typisk kommer ind i billedet, siger Rasmus Hasle Andersen, som er erhvervsforsker hos Teknologisk Institut.

   LÆS OGSÅ: Robot CoWorker er det næste store evolutionære skridt for fremtidige industrirobotter

Brugervenlige robotter nødvendigt for Danmark
Det er ifølge Rasmus Hasle Andersen nødvendigt at forsætte dette arbejde med at rive barrieren mellem robotter og mennesker ned, som disse nye og mere brugervenlige styresystemer bidrager til. Især hvis man tager de danske briller på.

- Lønniveauet i EU og særligt Danmark er markant højere end i f.eks. Asien. Derudover går produktionen i langt højere grad mod high-mix-low-volume (produktionsmiljø, hvor de produkter, der produceres, varierer i anvendelse, størrelse og produktionsproces, red.). Derfor kræver det, at vi kan automatisere mange flere småopgaver, siger Rasmus Hasle Andersen.

- Men hvis det er nødvendigt med eksperter, hver gang en robot skal bruges til en ny opgave, kan det aldrig blive rentabelt. Derfor skal den næste generation af robotter være så brugervenlige som muligt, og derved muliggøre konkurrence mellem europæiske og lavtlønnede lande, tilføjer han.

   LÆS OGSÅ: Ny analyse undrer: Små firmaer går glip af kæmpe robotgevinst

Fra programmering til instruering
Teknologisk Institut bidrager som tidligere nævnt på flere fronter i denne henseende.

- Vi har især fokus på at udvikle brugervenlige, intuitive grafiske interfaces, der fjerner fokus fra programmering og i stedet giver brugere mulighed for at instruere. Derudover arbejder vi for, at man kan bruge samme system til at instruere mange forskellige robotter, siger Rasmus Hasle Andersen og fortsætter.

- Tilsammen gør dette, at ikke-tekniske personer selv kan instruere en robot til at udføre opgaver på relativt kort tid.

Teknologisk Institut oplever også en stigende interesse fra erhvervslivet, hvilket er en indikation på, at barrieren mellem robotter og mennesker bliver mindre og mindre.

   SE OGSÅ: Danmarks Dronning Margrethe går foran og viser, hvor nemme robotter er at betjene

Sjov robotprogrammering
Industrirobotter er ikke det eneste felt, som oplever en bølge af brugervenlighed. Tag for eksempel mere interaktionsprægede læringsrobotter.

- Det vælter frem med brugervenlige læringsrobotter, som gør det både sjovt og let at lære at programmere for børn og unge, siger konsulent Anne Mette Vraa fra Teknologisk Institut.

Hun nævner her robotten NAO, LEGO Mindstorms, robotten Thymio og robotterne Dot & Dash som eksempler.

- Disse robotter er netop blevet udviklet med fokus på at gøre robotprogrammering nemt og letforståeligt for børn og unge. Og med deres block-programmering (forsimplet programmering, red.), er det bestemt blevet en myte, at robotter er svære at programmere, påpeger Anne Mette Vraa.

Så selvom der overordnet set stadig ligger en del ingeniørtimer forude for at nå brugervenlighed på det niveau, man kender fra nutidens computere og smartphones, er udviklingen dog nået så langt, at endnu flere virksomheder og institutioner bør genoverveje deres robotforskrækkelse.

Med andre ord kan alt luften endnu ikke hives ud af ballonen, men den er efterhånden blevet en slap størrelse.