Nanoteknologi på erhvervsuddannelserne?

Tine  Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201446

Nanoteknologi på erhvervsuddannelserne?

Der er stadig kun et beskedent antal faglærte medarbejdere, som arbejder med nanoteknologi i den danske industri. En række nanoteknologiske anvendelsesområder er i vækst, og de faglige udvalg bør følge udviklingen nøje i fremtiden. Sådan konkluderer en nylig rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet af Teknologisk Institut. 
 

Maj 2009

Nanoteknologien har gjort sit indtog i dansk industri og bruges for eksempel i dag til produktionen af vandrensningsfiltre, optiske komponenter, nye overflader og kompositmaterialer.

en mand med dragt og hovedbeskyttelse påfører nanocoating på en bilUndersøgelsen viser, at behovet for faglært arbejdskraft til virksomheder, der arbejder med nanoteknologi, i øjeblikket ikke stiger hurtigere, end at virksomhederne kan følge med ved at bruge intern og ekstern efteruddannelse. Det er ikke altid, at nye materialer og teknologier stiller nye krav til de faglærte. Dette afhænger i høj grad af den specifikke anvendelse. På billedet ses påføring af nanocoating.

Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt behov for at etablere helt nye erhvervsuddannelser med fokus på nanoteknologi. Derimod kan der være behov for en løbende justering af de eksisterende uddannelser i takt med
udvikling af de respektive anvendelser af nanoteknologi.

Justering af eksisterende uddannelser
Undersøgelsen viser dog et behov for justering af en række videns- og færdighedsområder i flere af de eksisterende uddannelser, blandt andet uddannelserne til industriteknikere, finmekanikere og elektroteknikere. Det kan ske ved en generel introduktion til nanoteknologi i forbindelse med naturfagsundervisningen, og som kortere moduler på relevante uddannelser i områder som:

  • Praktiske færdigheder i renrumsarbejde
  • Servicering af nanoteknologisk produktionsudstyr
  • Analyser og karakterisering med nanomåleudstyr
  • Nanostrukturer og nanostrukturerede overflader
  • Påføring af nanocoating
  • Sikkerhed og arbejdsmiljø ved håndtering af nanopartikulært støv og aerosoler

De faglige udvalg bør derfor overveje i fremtiden at tilbyde korterevarende moduler inden for de fag, hvor viden om nanoteknologi kan blive relevant.

Perspektiver for efteruddannelse af faglærte
Flere virksomheder er i færd med at gennemføre en overgang fra udvikling i laboratoriet til egentlig produktion. Undersøgelsen viser, at laboranter, bioanalytikere, kemoteknikere mv. (KVU’er) i høj grad bidrager i denne proces. I enkelte tilfælde indgår erfarne faglærte i disse opgaver. Meget tyder da også på, at mange faglærte med deres stærke kendskab til produktionslinjen kan spille en mere central rolle i indførelsen af nye teknologier, materialer og processer i produktionen. Eksempelvis i forbindelse med kvalitetskontrol, sikring af arbejdsmiljø og test, samt udvikling og opsætning af nye produktionslinjer.

Det bør derfor overvejes, om de faglige udvalg sammen de respektive efteruddannelsesudvalg kan bidrage til efteruddannelse af de faglærte.

Følg udviklingen på de enkelte anvendelsesområder
Rapporten anbefaler, at de faglige udvalg for de relevante uddannelser fortsat overvåger udviklingen nøje. Den industrielle brug af nanoteknologi er kun lige begyndt, og udviklingen er blandt andet afhængig af, at der sker en tilgang af faglærte med de rette kvalifikationer til industrien. 

 

Hvad betyder nano?
Nano kommer af græsk og betyder dværg. Nanometer (nm) er en måleenhed svarende til 0,000.000.001 m eller en milliardtedel meter (10-9 meter). Det svarer til størrelsen på et mindre molekyle. Nanoskalaen udgør størrelser mellem 1 og 100 nm. ’Nanoteknologi’ er ikke en bestemt teknologi, men snarere en teknologisk platform af viden, udstyr og materialer. Begrebet er nærmere uddybet i rapportens kapitel 3.

 

Rapporten er udarbejdet af Center for Analyse og Erhvervsfremme og Center for Arbejdsliv . Vil du vide mere, kan du læse hele rapporten her.

 

Hjælp til kompetenceudvikling?
Arbejdsliv tilbyder private såvel som offentlige arbejdspladser hjælp til kompetenceudvikling. Vi løser en bred vifte af opgaver og udarbejder bl.a. kompetence- og jobprofiler, analyser af kvalificeringsbehov, uddannelsesplanlægning, hjælp til fastholdelse i både uddannelse og på arbejdsmarkedet, samt interaktiv læring.

Vi har stor erfaring med at sikre de rette betingelser gennem udviklings- og analysearbejde, der inddrager både arbejdspladsniveau, ungdomsuddannelserne og efteruddannelsessystemet for voksne. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for at udnytte arbejdspladsens videnressourcer og samtidig sikre tilførslen af nye kompetencer.