NAO - Oplevelse

Jørgen  Løkkegaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 70.

NAO by Aldebaran Robotics

NAO - Oplevelse

Interview med skoleleder Søren Ranthe fra Antvorskov Skole.

Hvordan har det været at arbejde med NAO på Antvorskov Skole indtil nu?
Arbejdet med NAO er vildt spændende, berigende og innovativt. Vores elever arbejder fordybet og glemmer tid og sted i søgning på løsninger til programmeringen af NAO.

Hvorfor er jeres skole og du som skoleleder interesseret i NAO?
Antvorskov er interesseret i NAO på grund af skolens satsning på talenter og min egen store interesse i, hvordan elever lærer af hinanden. Min opgave som skoleleder er at forberede eleverne bedst muligt på den verden de skal ud i. Jeg er sikker på, at hvis skolen kan skabe og dyrke interessen for robotteknologi, er meget nået. Skolens mål er bl.a. at gøre vores elever meget interesseret i teknologi. Tænk, hvis vi undgår at tabe bare én elev, der har fået interesse for uddannelse via arbejdet med NAO. Og som skoleleder bliver jeg helt høj af at se, når elevernes programmering lykkes.

Hvor ser Antvorskov Skole det fremtidige potentiale for at arbejde videre med NAO?
Antvorskov Skole starter et rent pigehold, der får til opgave at designe og programmere undervisningsprogrammer til mindre klasser. NAO skal tænkes ind i flest mulige fag, og vi er slet ikke færdige med at finde på muligheder for anvendelse af NAO. For mig at se er det kun vores fantasi, der sætter begrænsningerne, men det er vigtigt at eleverne er med. Robotten er et fantastisk stykke pædagogisk værktøj, hvor eleverne lærer at arbejde sammen om løsninger.