Ny teknologi skal afkode hemmeligt hjernesprog

Troels Oliver Vilms Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 83.

Ny teknologi skal afkode hemmeligt hjernesprog

En håndfuld af Europas førende forskere er i færd med at dechifrere hjernens kode. Det er godt nyt for bl.a. patienter ramt af lammelse, blindhed eller Parkinsons sygdom - førstnævnte gruppe vil i fremtiden have udsigt til en robotarm styret med præcision udelukkende af tankens kraft.

Projektet hedder BRAINLEAP og udføres af 20 forskere - heriblandt neurobiologer, ingeniører, fysikere, kemikere, neurofysiologer og elektrofysiologer - på tværs af Europas grænser.

Projektet modtog i 2013 en stor pose penge fra EU. I den pose er cirka 18 millioner kroner, som skal hjælpe dem med at nå deres mål: At forstå, hvordan hjernen virker.

- Det her er et utrolig interessant forskningsprojekt, siger centerchef Troels Oliver Vilms Pedersen fra Teknologisk Institut og fortsætter.

- Det vil revolutionere interaktionen mellem robot og menneske, hvis de når deres mål - hvilket man allerede kan se takter på, at de er godt på vej til.

LÆS OGSÅ: Nyt printkort simulerer den menneskelige hjerne

Smuglytter med guld

Hvordan vil disse forskere så aflytte hjernens kommandoer? En ny teknik udviklet ved The Hebrew University i Jerusalem, hvor mikroskopiske elektroder af guld placeres i nærheden af hjernecellerne, skal opsnappe signalerne.

Hjernens kommunikation er nemlig kodet på en måde, som vi ikke kan læse, fortæller den italienske initiativtager til projektet, professor Michele Giugliano fra University of Antwerp i Belgien.

- Man kan sammenligne det med at have en bog, men du lider af nærsynethed. Du kan se bogens sider, men alt er sløret. Jo bedre neuroteknologier vi har og udvikler, jo bedre vi vil være i stand til at læse ordene i bogen, forklarer han.

På sigt er håbet, at man ved at afkode hjernens sprog kan introducere nye, revolutionerende metoder til at reparere ødelagte sansefunktioner for blinde, genoprette motorisk kontrol for lamme og behandle neuronedbrydende sygdomme som f.eks. Parkinsons, kan man læse på projektets website.

Ønske om større velfærdsfokus
Implementering af hjernestyrede robotter - som BRAINLEP-projektet vil gøre mere realistisk - er dog ikke et helt nyt forskningsområde. Danske forskere beskæftiger sig også med forskningsfeltet i relation til betegnelsen Brain-Computer Interface (BCI). I Odense er det bl.a. Tram Nguyen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

Hun ønsker sig dog - lige som Troels Oliver Vilms Pedersen - at der kunne komme et større fokus på denne teknologi som løsning i velfærdsindustrien.

- Der er slet ikke nogle brugervenlige BCI-systemer til velfærdsteknologisk anvendelse i Danmark. De brugervenlige BCI-systemer bliver lige nu hovedsageligt udviklet til spilindustrien - og det er endda uden for landets grænser, siger Tram Nguyen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

Tram Nguyen fortæller dog, at en forskningsgruppe ved Aalborg Universitet arbejder på at implementere hjernestyring af en kørestol. Derudover er en gruppe i Aarhus ved at udvikle et brugervenligt system til måling af hjerneaktiviteten gennem øret. Men facit er, at BCI i Danmark pt stadig kun anvendes i laboratoriet.

LÆS OGSÅ: Fremtidens velfærdsteknologier til udstilling

Hjernestyret robotarm er ikke science fiction
Især for gruppen af lamme patienter giver BRAINLEAP-projektet interessante perspektiver. Den ambitiøse vision er, at man i løbet af fem til ti år vil kunne udvikle en hjernestyret robotarm, som opererer med fuldkommen præcision. Spørgsmålet er så, hvor realistisk dette fremtidsscenarie er. Ifølge Tram Nguyen er det langt fra urealistisk.

- Det kan godt lade sig gøre. Det er ikke sci fi. Det er bare et spørgsmål om tid og teknologisk udvikling, siger hun.

Der findes allerede teknologi, som muliggør dette - og der er levende eksempler - men den er stadig meget upræcis. Det vil BRAINLEAP kunne lave betragteligt om på.