Nyt nationalt testcenter for vandteknologi og klimatilpasning ser dagens lys

Bodil Højland Lorentzen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201539

Vand

Nyt nationalt testcenter for vandteknologi og klimatilpasning ser dagens lys

Naturstyrelsen har valgt Cowi og Teknologisk Institut til at udvikle og drive et nyt nationalt testcenter for vandbehandlingsteknologi, så den danske vandbranche kan få udviklet, testet og dokumenteret nye vandteknologier med henblik på at styrke virksomhedernes innovation og konkurrenceevne.

Et helt nyt mobilt testanlæg og en samlet indgang til danske testfaciliteter skal fremover understøtte eksporten af dansk vandteknologi. Derfor har Naturstyrelsen bevilliget et engangsbeløb på 5,5 millioner kroner til Danmarks nye satsning på et nationalt testcenter for vandteknologi.
Testcentret kommer ikke til at ligge bare ét sted men vil tage afsæt i allerede eksisterende faciliteter suppleret med det nye mobile anlæg.

- Vandteknologivirksomhederne har længe savnet bedre muligheder for at teste deres ideer af, så de kan udvikle nye produkter. Samtidig var det et krav fra mange, at testfaciliteterne skulle ligge i umiddelbar nærhed af virksomheden. Nu får de en let indgang til at få afprøvet og udviklet deres teknologier, siger miljøminister Ida Auken  (red. Ida Auken var miljøminister, da beslutningen om vandtestcenteret blev besluttet. Hun er siden blevet erstattet af miljøminister Kirsten Brosbøl)  og tilføjer, at det er tydeligt at se, at der virkelig er kommet et stort fokus på udviklings- og eksportmulighederne inden for vandteknologi: Det ser vi som noget meget positivt, for vi ved, der er meget at hente på eksportfronten.

Det nye nationale testcenter for vandteknologi og klimatilpasning går i gang med arbejdet inden sommer. Gennem testcentret kan virksomheder mod betaling få adgang til at teste løsninger inden for grundvand, spildevand og overfladevand.

Bred ekspertise bag det nye testcenter for vandteknologi
Konsortiet bag testcentret består af både forskningsinstitutioner, forsyningsvirksomheder og kommuner. Teknologisk Instituts rolle bliver at sørge for, at de rette kompetencer kommer i spil, når virksomhederne henvender sig for at få rådgivning om, hvor og hvordan holdbarheden i deres helt nye idé eller næsten færdige produkt kan testes. 

- Vi har på tværs af organisationen et meget bredt netværk til små, mellemstore og store virksomheder og universiteter i Danmark og udlandet, og derfor kan vi sikre, at vi får hentet de bedste eksperter på banen til at vurdere ideen eller finde de rette testfaciliteter til at teste et produkt, fortæller Lars DM Ottosen, der er sektionsleder for Miljøteknologi ved Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut deltager i konsortiet med en bred faglig ekspertise, der hentes ind fra hele fire centre, nemlig Rørcentret, Installation og Kalibrering, Kemi og Bioteknik og Idé & Vækst. Instituttets skal på tværs af denne bredt funderede faglighed bidrage til at udvikle, teste og dokumentere de nye vandbehandlingsteknologier.
Testcenteret er virkeliggørelsen af en af anbefalingerne fra vækstteamet for Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger, der kom med sine anbefalinger i efteråret.

Vi har følgende partnere i konsortiet

  • Cowi
  • Aalborg Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Københavns Universitet.

Derudover er en lang række forsyningsselskaber, kommuner og virksomheder med i udviklingen af testcenterets faciliteter og forretning.