Nyt robotværktøj kan automatisere hidtil vanskelige processer

Anders Billesø Beck

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202332

Nyt robotværktøj kan automatisere hidtil vanskelige processer

Vil du udløse din virksomheds store potentiale for en mere effektiv produktion? Så kan et nyt fleksibelt robotværktøj måske være første skridt på vejen.

Teknologisk Institut har i regi af projektet "Produktion i Danmark" hjemtaget en teknologi fra et østrigsk firma, som laver en robot-flange kaldet "Active Contact Flange". Active Contact Flange anvendes til at holde en konstant kraft på et emne med en robot. I ovenstående video demonstreres dette med slibning og polering af møbelplader, men flangen kan også bruges til andre former for bearbejdning, kvalitetsinspektion og meget mere.

Robothallen hos Teknologisk Institut blev den 16. december 2014 åbnet for interesserede virksomheder, som her fik demonstreret den nye robotteknologi.

Ifølge teamleder Anders Billesø Beck fra Teknologisk Institut er den store interesse ikke overraskende, da det er en teknologi, som passer godt ind i en dansk industrikontekst.

- Dansk industri har jo den udfordring, at de er meget baseret på korte leveringstider, på at være meget fleksible i deres produktion. Og lige præcis sådan en teknologi her gør, at nogle af de processer, vi har tilbage - som har været svære at automatisere, fordi de kræver meget fleksibilitet - dem kan man begynde at automatisere nu med de moderne udviklinger, der sker inden for robotteknologi, siger han.

I ovenstående video kan du se robotværktøjet i aktion samt høre Anders Billesø Beck fortælle mere om fleksibel produktion med moderne robot- og automationsteknologi.