Offentlige forlystelser - Vandrutsjebane

Morten  Ulletved

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 93.

Billede af vandrutsjebane med henblik på godkendelse af forlystelser

Offentlige forlystelser - Vandrutsjebane

Lovpligtigt syn af vandrutsjebane

Det er lovpligtigt at få godkendt både nye og eksisterende forlystelser - og det vil også sige vandrutsjebaner - med en synlig kontrolattest. Nye vandrutsjebaner skal synes og godkendes, inden de tages i brug. Derefter skal vandrutsjebaner kontrolleres én gang om året ved et årligt syn.

Sådan gør du - trin for trin: 

1. Kontakt Certificering & Inspektion hos Teknologisk Institut i Århus. Vi har mere end 20 års erfaring med syn af vandrutsjebaner og er bemyndiget til at foretage godkendelse og kontrol af forlystelser.

2. Hvis vandrutsjebanen er ny, foretager vi en gennemgang af den tekniske dokumentation, styrkeberegninger etc. Når vandrutsjebanen er monteret, kommer vi og foretager en grundig gennemgang af konstruktionen i henhold til standarden DS/EN 1069, del 1-2. Derefter udarbejder vi en kontrolattest og en tilsynsbog, der fremover skal følge vandrutsjebanen. Tilsynsbogen beskriver vandrutsjebanen, reglerne for den, forholdsregler for opsyn, retningslinjer for anvendelse osv. Når du har modtaget tilsynsbogen, skal du medbringe den til dit lokale politi og søge en tilladelse til at have en vandrutsjebane som offentlig forlystelse og en godkendelse som ejer af den. Politiet kontrollerer, at vandrutsjebanen er synet og godkendt inden for de seneste 12 måneder. Og at der er en gyldig, lovpligtig ansvarsforsikring i henhold til Justitsministeriets Bekendtgørelse 502.

3. Efter hver årlig kontrol udsteder vi en ny kontrolattest. Kontrolattesten skal placeres i umiddelbar nærhed af vandrutsjebanen, så den er synlig for brugerne.


Kontrolprocessen ser sådan ud

Kontrolprocesdiagram for godkendelse af forlystelse  

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan foregår en kontrol

Kontrol og godkendelse af vandrutsjebanen er heldigvis sædvanligvis både nemt og ukompliceret for dig. Når vandrutsjebanen er synet første gang, er det ret enkelt. Inden 12 måneder efter den sidste inspektion laver vi en aftale for en ny kontrol, og dette kræver umiddelbart ikke nogen forberedelser fra din side. Kontrollen foregår ved en fysisk gennemgang af trapper, gelændere, faldunderlag, overflade, etc.

Mere information

Ønsker du mere information om baggrunden for godkendelse af forlystelser, kan du finde den på www.retsinformation.dk, Bekendtgørelser om offentlige forlystelser Bek. nr. 264.

Ved manglende kontrol

Overholder du ikke reglerne om årlige kontroller, kan myndighederne tilbagekalde din tilladelse til at anvende vandrutsjebanen. Hvis en vandrutsjebane, der ikke er godkendt, er skyld i en ulykke, risikerer du også, at dit forsikringsselskab ikke dækker omkostningerne ved eventuelle sagsanlæg.

 

For indhentning af bevilling, download Bevillingsansøgning her.

 

 

Vandrutsjebane inde i svømmehal