Plant Nursing Robotics - Projektets udvikling

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202211

Plant Nursing Robotics - Projektets udvikling

Markedsanalyse og demonstration af teknologiske fremskridt

Projektet har gennem første halvdel af projektperioden bl.a. udarbejdet en markedsundersøgelse og demonstreret væsentlige teknologiske fremskridt for deltagerne. "Forskningen slipper robotteknologi løs på grønne arealer" er titlen på en artikel udarbejdet til ugeavisen Ingeniøren. Artiklen omtaler demonstrationen af nye teknologiske fremskridt og fremtidsaspekterne i specielt "Plant Nursing Robotics" projektet. Det primære fokus er dog den udarbejdede markedsanalyse.

DemonstrationCopyright Dvorak Spider - spider-cz.com

På en støjvold ved Horsens kunne den danske forhandler, af den fjernstyrede plæneklipper Spider ILD02, Svenningsens, demonstrere klipperens effektivitet for Horsens kommune. Efter ganske kort tids demonstration gives fjernbetjeningen videre til kommunens medarbejder, der sædvanligvis bruger op mod 6 timer på at klippe støjvoldens 4500 kvadratmeter med en buskrydder. Efter ca. 45 minutter er volden klippet, og begejstringen er til at få øje på. Også en anden fjernstyret klipper, der kan køre i endnu hårdere terræn, er blevet demonstreret i projekt-regi. Klipperen er fra den lille danske firma Lynex og er med sine larvefødder et særdeles interessant og stabilt alternativ til Spideren.

En video af demonstrationen af Spider ILD02 kan ses her, hvor det også er muligt at finde links til videoer fra relaterede projekter som f.eks. Hortibot projektet.

Udviklingen i "Plant Nursing Robotics"

Med til demonstrationen er også andre partnere i projektet, der både omfatter forskere, studerende og virksomheder, heriblandt de parter, der indtil næste sommer skal ombygge en lignende robot til uden menneskelig fjernstyring at klippe græsset. Dette er et af målene for projektet.

Copyright Lynex - billede fra hjemmesiden lynex.dkMarkedsanalysen

I foråret blev en markedsundersøgelse færdiggjort af automatiseringspotentialet inden for bl.a. pasning af grønne arealer og dyrkning af tomater i drivhuse. Pasningen af grønne arealer koster hvert år kommunen omkring 1,3 milliarder kr., hvoraf cirka halvdelen går til klipning af græs og hække. Automatiseringspotentialet er altså på over en halv milliard kroner, hvilket giver et fingerpeg om nødvendigheden for automatisering i denne sektor.