Procesrobotter

Anders Billesø Beck

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 32.

Robot der skærer i flamingo

Procesrobotter

Procesrobotter er et af de helt store udviklingsområder inden for moderne industriel robotteknologi. Jo større grad af process, der skal integreres i robotsystemer, jo mere unikke har løsningerne traditionelt været. Det medfører ofte, at prisen bliver meget høj, og at løsningerne ikke har store muligheder for tilpasning til ændringer i produkter og produktionen.

Hos Teknologisk Institut arbejder vi målrettet på at udvikle løsninger, der er generelle og skalerbare til mange typer og varianter af procesopgaver. Vi arbejder og forsker dagligt i den nyeste robotteknolgi, som gør det muligt for os at udvikle løsninger til eksempelvis både montage, skruning, limning og svejsning. Ligeledes kan vores løsninger anvendes på tværs af forskellige mærker af robotter, værktøjer, styringskomponenter og sensorer - uden risiko for at være bundet på enkeltstående teknologier.

Montage
Montageprocesser foregår stadig i stor udstrækning manuelt over hele verden - også i Danmark. Enormt mange producerende virksomheder i Danmark har montageprocesser i forbindelse med deres produktion, enten undervejs eller som slutmontage af producerede dele. Udfordringen er, at næsten alle montageopgaver rummer et væld af unikke detajler, som gør det svært at anvende klassiske standardiserede robotløsninger.

Vi udvikler målrettet løsninger for at lette automationen af montageopgaver. Eksempelvis er hovedformålet med Robot CoWorker-teknologien at muliggøre instruktion af robotbaseret montage med eget personale. Herudover arbejder vi på generaliserede løsninger til skrue-baseret montage og påføring af lim, som i dag er enormt arbejdstunge opgaver, der kun er automatiseret i en meget lille grad.

Svejsning
Svejsning er en speciel type montage, som indebærer specielt meget ekspertise. Vi udvikler teknologier, som gør det muligt for specialister inden for svejsning at fokusere på at overføre deres viden og tilpasse svejsningen til et optimalt resultat. Vi tager os af al robotstyringen og sikrer, at svejseviden bliver til et fejlfrit robotprogram og dermed et godt svejseresultat.

Vi udvikler eksempelvis softwaren til svejseløsningen udviklet af virksomheden Technicon, som gør det muligt for mindre maskinværksteder selv at opstille en svejserobotløsning og nemt programmere den til at svejse helt små opgaver. Vores software sikrer et stabilt svejseprogram, hvor alle robottens baner bliver kollisionskontrolleret, robottens temperatur overvåges og svejsestrømmen justeres. Vi klarer robotten, operatøren skal blot tænke på, hvordan han selv ville svejse emnet.

I nedenstående video kan du se et andet eksempel på én af de mange manuelle processer, som vi med robotteknologi kan automatisere.