Produktemballage - Effekt af design og kommunikation

Karsten Kramer Vig

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 19 79.

Eye tracking

Produktemballage - Effekt af design og kommunikation

- Hvordan sikres et match mellem forbrugernes forventninger og produktets funktion?
- Hvordan øges succesraten for et produkt i markedet?

Eyetracking giver en unik indsigt i forbrugerens reelle handlemønster. Teknikken kan fastlægge, hvad forbrugeren konkret ser på, og kan med fordel anvendes i forbindelse med design af emballager og hjemmesider. Sensorik handler om at sætte ord og tal på, hvordan fødevarer smages og opfattes.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Teknologisk Institut kombinerer eyetracking og indsigt i forbrugernes forventninger med sensoriske egenskaber; det giver præcise analyser af de indtryk, produktet efterlader.

Teknologisk Instituts test af produktets design og kommunikation er forankret i den nyeste viden inden for forbrugerindsigt og sprogvidenskab. Teknologisk Institut tilbyder et indblik i matchet mellem produktets funktionelle egenskaber og kommunikationen af produktet og dets egenskaber.

Teknologisk Instituts kompetencer inden for sensorik, eyetracking, brugerstudier og sprogvidenskab åbner for en udvidelse af traditionelle customer journey-metoder og skaber grundlag for en mere valid afdækning af brugernes sensoriske oplevelse af et givent produkt. Fra markedsføring og selektion i markedet, til forberedelse, indtagelse og efterfølgende forventningsafstemning.

Teknologisk Institut har arbejdet med produkt- og forbrugerindsigt gennem 25 år. Derfor har vi stor erfaring i at omsætte videnskabelige discipliner til anvendelige redskaber med kommerciel værdi for vores kunder. Vi kombinerer kompetencer på tværs af divisioner, hvor samarbejdet mellem division for Erhvervsudvikling og division for Life Science har været grobund for disse ydelser.

En god marketingkampagne vil altid få produktet solgt, én gang! Afgørende for gensalg, og en vigtig faktor for produktets vedvarende succes i markedet, er at imødekomme matchet mellem forbrugernes forventninger – baseret på design og kommunikation – og produktets reelle funktionelle egenskaber, som smag eller anvendelighed.

Men sandsynligheden for at markedsføringens brug af sprog og designelementer rammer rigtigt, beror ofte på den enkeltes evne til at udtrykke sig præcist og rammende. Især fødevareproducenter er underlagt strenge lovkrav om sprogbrug og design af emballager og det kan få store økonomiske konsekvenser, hvis man gennem sit design anpriser produktets funktionelle egenskaber ulovligt.

Eksempler på projekter i samarbejde med Teknologisk Institut:

Match af forventningerne til produktet
Forbrugernes forventninger til produktets smag og funktionalitet baseres bl.a. på deres holdninger til varemærket samt på emballagens design og kommunikation. Ved at kombinere forbrugerundersøgelser med eyetracking og sensoriske analyser af produktet, kan vi undersøge, i hvilken grad der er overensstemmelse. Baseret på vores indsigt, vil vi vejlede i at skabe det match, der indfrier forbrugernes forventninger og efterlader forbrugeren med en større tilfredshedsfølelse.

Hyldetest af produkter
Hyldespejlet er en vigtig taktisk parameter for virksomheder, der sælger sine produkter i butikker, hvor egne produkter udstilles side om side med konkurrentprodukter. Eyetracking kan anvendes til at give indsigt i, hvad der fanger opmærksomheden ved egne samt konkurrenternes produkter. Gennem et forsøgsopsæt kan designelementerne på egne emballager varieres og produkternes placering i hyldespejlet flyttes i søgen efter den optimale produktpræsentation.

Hjemmesidetest  
Hjemmesider er væsentlig mere komplicerede og dynamiske i dag end tidligere. Samtidig udgør de det kontaktpunkt, hvor mange forbrugere stifter de første bekendtskaber med virksomhedens produkter og ydelser. Eyetracking er en del af det optimale valg for analysen af brugervenlighed og gennemsigtighed af virksomhedens online kommunikation. Ved test af hjemmesiders funktionalitet kan der opnås indsigt i online adfærd, der med vores vejledning gøres praktisk anvendelig og implementerbar i forståelsen, udviklingen og opdateringen af hjemmesideløsninger.