Teknologisk Institut er med i indsatsen 'Produktion i Danmark' - AMP-klyngen

Leif Højslet Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 33 00.

Billede af skummateriale til tekst om AMP-klyngen i Produktion i Danmark-projektet

Teknologisk Institut er med i indsatsen 'Produktion i Danmark' - AMP-klyngen

AMP-klyngen arbejder overordnet for at gøre det nemmere for danske produktionsvirksomheder at udnytte og anvende avanceret materiale- og procesteknologi i deres produkter og ydelser. Det gør vi i samarbejde med produktionsvirksomheder, der ønsker at finde måder at indfri det uforløste potentiale for vækst, der findes i de nye teknologier.

 

Deltag i samarbejdet og styrk din virksomheds produktivitet

Arbejdet med at udnytte avanceret materiale – og procesteknologi har forgrenet sig i fire forskellige områder, som de samarbejdende virksomheder er samlet omkring efter deres ønske om udvikling:

Optimering af skummaterialer og deres anvendelsesmuligheder: Her arbejder vi med, hvordan man kan forbedre isoleringsegenskaber, akustisk dæmpning og strukturel styrke samtidig med at materialeforbruget mindskes.

Du kan læse om netværkets klyngemøde d. 3. juni 2014, her. Du kan også om et tværfagligt arrangement med Force Technology d. 14. janaur 2015 med fokus på genanvendelse og optimerede materialer, her.   

D. 8. - 10. oktober 2014 var skum-klyngen på Fact-Finding, hvor medlemmerne oplevede Nordeuropas nyeste trends inden for optimering af skum. Læs om turen her.

Du kan endvidere læse om demonstrationsforsøg, foretaget hos medlemsvirksomheden, Golan Pipe Systems, d. 1. december 2014. Her testede virksomheden i samarbejde med Teknologisk Institut muligheden for at optimere isolering med grafit. Læs mere her.

Er du interesseret i at deltage i samarbejdet bedes du kontakte Peter Sommer-Larsen. Tlf: + 45 72 20 15 09. E-mail: psl@teknologisk.dk

Funktionsoptimeret coatings: Her arbejder vi med, hvordan man kan optimere overfladebehandling af materialer og øge produktiviteten i produktionen samt tilføre produkter nye egenskaber.

Du kan læse om vores samarbejde med den danske producent af T Technology, der har fået hjælp til at udvikle et stærkt tandimplantat, her.  

Er du interesseret i at deltage i samarbejdet bedes du kontakte Lars Pleth Nielsen. Tlf: + 45 72 20 15 85. E-mail: lpn@teknologisk.dk

Produktion i små serier: Her arbejder vi med, hvordan man bedst kan anvende 3D-print og 3D-teknologiens muligheder for langt hurtigere og billigere at producere.

Er du interesseret i at deltage i samarbejdet bedes du kontakte Olivier Jay. Tlf: + 45 72 20 17 13. E-mail: oja@teknologisk.dk

Emballage: Her arbejdes med at udvikle nye materialer til emballage, blandt andet papirbaserede materialer. Teknologisk Institut stiller et anlæg til produktion af prototyper til tests på markedet til rådighed for udviklingsarbejdet.

Der er etableret et netværk af emballage - og fødevareproducenter. De havde deres første netværksmøde i Århus d. 1. oktober 2014. Læs mere om arrangementet, her.

Er du interesseret i at deltage i samarbejdet bedes du kontakte Søren Østergaard. Tlf: + 45 72 20 31 80. E-mail: sos@teknologisk.dk

 

Vil du være med?
Som virksomhed kan du vælge at deltage i et af de eksisterende temaer sammen med de virksomheder, der allerede deltager i arbejdet. Er der helt andre udfordringer, din virksomhed står overfor, laver vi sammen med dig en plan for, hvordan vi kan skabe løsninger til jeres ønsker og behov.

Som deltager i et klyngesamarbejde får du adgang til en række workshops, Open Labs og mere konkrete udviklingsforløb, der er tilpasset din virksomheds specifikke udfordringer. Samarbejdet åbner ligeledes op for muligheden for en gratis pilotproduktion på Teknologisk Institut.

Samarbejdet er gratis, da Styrelsen for Forskning og Innovation har valgt at styrke produktionen i Danmark og derfor støtter arbejdet.

 

Nuværende samarbejdsvirksomheder

Klyngesamarbejdet er en del af Produktion i Danmark-projektet, der er et initiativ, der varetages af Teknologisk Institut og Force Technology. Gå ind på hjemmesiden for Produktion i Danmark, og se, hvilke virksomheder, der allerede samarbejder på projektet, her.

Du kan også læse mere om Produktion i Danmark, der overordnet har til mål at styrke produktiviteten i den danske fremstillingsindustri, her.

Hent vores folder

.