Radikal innovation rusker op i rutinerne

Henning Sejer Jakobsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 33.

Ikast-Brande Kommune arbejder med radikal innovation i samarbejde med Idé & Vækst, Teknologisk Institut og får 14 nye ideer til udvikling inden for læring i SFO'er.

Radikal innovation rusker op i rutinerne

"Gør noget andet, i stedet for at gøre mere af det samme.” Innovationskonsulent, Henning Sejer Jakobsen

Innovationsprojektet ”20 % mere læring i undervisning og fritid” har ført til nye projekter med fokus på børns læring i SFO’erne i Ikast-Brande Kommune. Men børnene er ikke de eneste, der blev klogere på baggrund af projektet. Ledere og medarbejdere kan mærke en ændring i adfærd og rutiner.

Fokus er på at arbejde sig væk fra at se SFO-livet som pasning af børnene og i stedet se det som et sted for læring - ikke mindst i samspil med folkeskolen. Helt præcist kom der 14 gennemarbejdede projekter ud af det såkaldte Creative Idea Solution-forløb (CIS), som blev gennemført sammen med et hold innovationskonsulenter fra Teknologisk Institut, Center for Idé & Vækst.

"Vi kørte projektet sammen med innovationskonsulenterne fra Teknologisk Institut for at få andre vinkler på SFO-området og samspillet med folkeskolen. Som kommune bliver vi bundet af vante forestillinger om, hvordan man skal gøre tingene, og det kan være en barriere for at tænke i nye løsninger og få bedre ideer. Teknologisk Institut har virkelig formået at tage viden og inspiration ind. Det har ændret vores mindset i højere grad, end jeg havde forestillet mig," fortæller Henning Hansen, kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune.