Region blev klogere på fremtidens arbejdsmarked

Martin Eggert Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 29.

En enkelt tændt pære blandt mange slukkede pærer. Symbol på en lys idé.

Region blev klogere på fremtidens arbejdsmarked

Teknologisk Institut står bag en omfattende kompetenceanalyse af 45 jobs i Region Midtjylland. Resultaterne er omsat til et online opslagsværk, som giver indsigt i kompetencebehovene nu og i fremtiden.

I 2011-2014 gennemførte vi en stor kompetenceanalyse for Region Midtjylland. Analysen giver indsigt i nuværende og fremtidige kompetencebehov for 45 jobs. Fælles for de 45 jobs er, at de er populære i regionen og beskæftiger mange mennesker.

Industri 4.0 har indflydelse på jobmarkedet
Den teknologiske udvikling ændrer på opgaverne i mange jobs. Det sætter kompetenceanalysen fokus på ved at kortlægge faglige, generelle og personlige kompetencebehov nu og i fremtiden.

Vi gik til opgaven ved først at undersøge eksisterende litteratur om kompetencekravene på de 45 jobs. Det var fx analyser gennemført af faglige organisationer og brancheforeninger.

Vi kiggede også på jobannoncer og interviewede medarbejdere og chefer inden for de forskellige jobs. Derudover identificerede vi fremtidens kompetencebehov ud fra tendenser og udvikling inden for de forskellige jobs.

Overskueligt skema giver overblik

Vi kogte de store mængder data ned til skemaoversigter for hvert job. Det har resulteret i det online opslagsværk fremtidenskompetencebehov.dk.

Hjemmesiden giver Region Midtjylland indblik i nuværende og fremtidige kompetencekrav for de 45 jobs. Det er især medarbejdere inden for regionens beskæftigelsessystem, der bruger hjemmesiden, og de giver god feedback på den overskuelige skemastruktur.

Vi tilbyder kompetenceanalyser inden for alle brancher

Teknologisk Institut har mange års erfaring med kompetenceanalyser. Vi kombinerer samfundsfaglig indsigt med teknologisk specialistviden, og vi kan trække på forskere inden for alle brancher. Hos os får du brugbar viden leveret på en enkel og letforståelig måde.

Læs mere om kompetenceanalyser

Vil du vide mere? Så brug kontaktformularen, eller ring til Martin Eggert Hansen 
på tlf.: 72 20 14 29