Repræsentativ prøveudtagning

Peter Friis Østergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 88.

Repræsentativ prøveudtagning

Repræsentativ prøveudtagning

Teknologisk institut tilbyder udvikling af procedure for repræsentativ prøveudtagning for alle råvarer og produkttyper. Teknologisk Institut rådgiver inden for både manuelle og mekaniske prøveudtagningsprocesser, som understøtter jeres kvalitetskontrol.

Med udgangspunkt i virksomhedens dagligdag og et eksakt kendskab til ønskede analyseparametre opstilles en pålidelig procedure for repræsentativ prøveudtagning.

Ved først at undersøge værdikæden hos jer identificerer vi, hvor en prøve bedst udtages. Dernæst ser vi på, hvor homogen eller heterogen materialet er for de ønskede analyseparametre og hvor stor en produktion prøven skal repræsentere.

Med udgangspunkt i denne viden udarbejdes en procedure for prøveudtagning, som blandt andet omfatter egnet udstyr, antal og størrelse af delprøver, samt prøvefrekvens. Dette gælder også ved brug af online analysatorer, som ud fra en systematiseret test vil kunne valideres. Hvis nogle parametre ændrer sig f.eks. nye myndighedskrav eller øget produktion, vil udtagningsproceduren hurtigt kunne rettes til, så de nye forhold inkluderes.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Generel rådgivning om repræsentativ prøveudtagning
  • Udarbejdelse af specifik vejledning til konkrete procedure og protokoller
  • Manuel og mekanisk prøveudtagning
  • Udtagning af referenceprøver ved online analysatorer
  • Verifikation af online analysatorer
  • Verifikation af eksisterende udtagningsprocedure