Robot CoWorker - demonstration og fremtidig udvikling

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Robot Co-Worker demonstration på TI

Robot CoWorker - demonstration og fremtidig udvikling

Teknologisk Institut demonstrerede ved et arrangement i DIRA-regi den 7. maj 2013 sit arbejde med en ROS-baseret Robot CoWorker-platform. En gruppe virksomheder deltog i diskussionen af platformens fremtidige udvikling og fremhævede, hvilke features der efterspørges.

En Robot CoWorker er en robotbaseret assistent, som kan konfigureres og instrueres af medarbejderne på den enkelte virksomhed. Ved at anvende Robot CoWorkers får medarbejderne mulighed for at øge deres produktivitet, da de kan udføre flere arbejdsopgaver samtidig. En Robot CoWorker er opbygget som et modulært system bestående af styringsmoduler samt hardwarekomponenter, som er kommercielt tilgængelige – f.eks. en robot, som virksomheden selv vælger.

Fleksibilitet, pålidelighed og intuitiv brugergrænseflader
Ved dagens arrangementer deltog en række virksomheder sammen med flere af de robotintegratorer, der skal stå for at implementere Robot CoWorkers, så de kommer små og mellemstore virksomheder til gode.

- En af tankerne med dagens demonstration var at få udført en indledende behovsundersøgelse, der kan give os en bedre idé om, hvilken retning vi skal bevæge vores arbejde i de projekter, vi er involveret i. Det lader til, at virksomhederne især efterspørger fleksibilitet, pålidelighed og tilgængelige brugergrænseflader. Desuden blev det gentagende gange fremhævet, at en robotuafhængig platform ville være meget kærkommen, fortæller Søren Peter Johansen, faglig leder hos Teknologisk Institut.

Massive investeringer i co-worker-projekter
Den danske stat og EU investerer massivt i at udvikle teknologier, som kan øge virksomhedernes konkurrenceevne gennem øget produktivitet. Et af områderne er udvikling af robotbaseret teknologi, som kan reducere omkostningerne ved anvendelse af robotteknologi i små og mellemstore virksomheder, der fremstiller relativt små serier og derfor har brug for fleksibilitet og hurtig omstilling. 

- På sigt er det produktionsvirksomhederne som får fordel af robot co-workers. Desuden skal medarbejderne kunne instruere og betjene robot co-workers. Derfor er det vigtigt for udviklingen af robot co-workers at slutbrugerne bliver hørt og har mulighed for at præge udviklingen. De første systemer forventes i drift her i 2013, vurderer Søren Peter Johansen.

Se mulighederne ved at investere i fleksible robotsystemer
Teknologisk Institut er på udkig efter små og mellemstore danske produktionsvirksomheder, der er interesserede i at få set på mulighederne ved at investere i fleksible robotsystemer. Sammen med en udvalgt integrator vil instituttet give et tilbud og stille sit forsknings- og udviklingsapparat til rådighed for at sikre implementeringen uden meromkostninger. Virksomheden vil også blive tilbudt en kost-analyse af produktionen. Det er et oplagt tilbud til produktionsvirksomheder, der har et uindfriet vækstpotentiale, hvor lønomkostningerne har skabt en tilbageholdenhed.

DIRA står for 'Danish Industrial Robot Association' og er et netværk for danske virksomheder og vidensinstitutioner, der er interesserede i robotteknologi og automatisering. Flere har allerede robotter i drift i dag, andre er med i netværket for at blive klogere på dette område, som forberedelse til fremtidig investering i teknologien. Læs mere på www.dira.dk