Robotter kræver partnerskaber

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 11.

Robotter kræver partnerskaber

Øget automatisering kræver flere ingeniørmed­arbejdere, siger Jan Stentoft, som er professor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet.

- Det nytter ikke bare at anskaffe sig en robot. Forudsætningen for at kunne bevare produktionen i Danmark er ingeniører med et skarpt blik for, hvordan automatisering tænkes strategisk, påpeger Jan Stentoft til Ingeniøren.

Kurt Nielsen, chef for Teknologisk Instituts center for robotteknologi, er enig langt hen ad vejen, men ønsker dog at nuancere historien.

- Det kan ofte være en endnu bedre idé at etablere strategiske partnerskaber - og alliere sig med en leverandør. En leverandør, som man har tillid til og som man kan have en dialog om strategisk automation med. En leverandør, som tænker i at tilbyde tilpassede løsninger, der giver mening i netop den kontekst og produktionsproces, man befinder sig i. En leverandør, som ikke kun fokuserer på at erstatte en medarbejder med en robot, siger han.

Få øjne på udefra
Jan Stentoft fra Syddansk Universitet foreslår, at staten hjælper virksomhederne med at få de nødvendige kompetencer in house. Det er dog ikke altid den rette løsning, mener Kurt Nielsen fra Teknologisk Institut.

- Selvfølgelig vil det give gevinst med kompetencer i eget hus, men det er også særligt udbytterigt at få input fra erfarne øjne udefra. Når man har sin daglige gang inden for produktionshallens fire vægge, mister man nogle gange synet for de muligheder, som eksisterer. Det blik har eksterne automationseksperter, som har prøvet det mange gange før, siger han.

Virksomhederne skal have en hånd
Kurt Nielsen ser også stærkt potentiale i etableringen af ordninger, som yder tilskud til produktionsoptimering.

- Virksomhederne kan og skal ikke stå alene med denne opgave. Stærke partnerskaber er vejen frem for dansk produktion, og enhver ordning, som kan skabe grobund for flere af disse, er vækstskabende for Danmark, siger Kurt Nielsen.