Robotternes øjne rettes mod landbruget

Michael  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202984

-

Robotternes øjne rettes mod landbruget

Semiautomatiske landbrugsmaskiner i samarbejde med robotter til lands og i luften. Det er målet for et dansk ledet EU-projekt, som via avancerede kamerasensorer skal give landmænd mulighed for at forudsige en lang række scenarier.

Tanken er at kombinere sensorkilder, historiske erfaringer og vejrdata og integrere det i et landbrugsstyringssystem, som vil kunne give landmænd en nem måde f.eks. at spotte sygdomme i afgrøderne og få indikation om det mest optimale høsttidspunkt.

- Hvornår skal landmanden vande, hvor meget, hvornår er det bedst at så og høste og hvordan forhindrer man skadedyr og sygdomsangreb på afgrøderne? Dette er blot nogle af de spørgsmål, de dataopsamlende robotter skal hjælpe landmændene med, siger seniorspecialist og visionekspert Michael Nielsen fra Teknologisk Institut, der netop er hjemvendt fra feltundersøgelser på en italiensk olivenplantage og en schweizisk vinmark.

   LÆS OGSÅ: ​Robotter med supersanser skal sortere affald til genbrug

- Vores kamerasystemer er i gang med at kortlægge vinafgrøders lysspektrum, så vi på den måde kan få en indikation på deres helbredstilstand. Tanken er, at en vinbonde kan vide præcist, hvornår hans druer er klar til plukning eller tidligt vide, hvor en sygdom angriber, fortæller han og præciserer, at teknologien vil kunne afhjælpe i alle grene af landbruget - ikke kun i vinproduktion.

Sensorteknologi muliggør mere miljøvenligt landbrug
Projektet relaterer sig til det, som bliver kaldt precision agriculture - et landbrugshåndteringskoncept, der er baseret på observationer og målinger foretaget med teknologi. Forskellige data bliver indsamlet via f.eks. multi- og hyperspektrale kameraer, satellitbilleder osv., hvor denne data herefter sættes sammen til at forstå afgrødernes udvikling i den pågældende landbrugssituation.

- Ved hjælp af forskellige datasæt kan der tilføres den præcise mængde vand, gødning og pesticid på det mest gunstige tidspunkt. Det betyder, at landbruget bliver meget mere effektiv og mindre skadeligt for miljøet, siger Michael Nielsen og fortsætter.

   LÆS OGSÅSkruerobot med nyt kamera øjner nye anvendelsesmuligheder

- Landbruget har udviklet sig fra at være små individuelle gårde til nu at være kæmpemæssige landbrug, der er drevet i stor skala. Ved at parre vision-, -drone- og robotteknologi med lokaliseringsteknologier bliver det muligt for landmænd at behandle deres store landbrug efter den diversitet, der kan være på deres jord. Denne overvågning af landbrugsarealerne gør det også nemmere at udnytte afgrødernes fulde potentiale, som mange steder kun udnyttes 50 procent, og samtidig reducere miljøpåvirkninger, fortæller Michael Nielsen.

S3-CAV - som projektet hedder - koordineres af Teknologisk Institut med Fraunhofer IAIS, University of Salento, CNR ISSIA og AgriCircle AG som samarbejdspartnere. Projektet er støttet af EU-midler gennem ICT-AGRI Era-Net.

I nedenstående video kan du se optagelser fra Michael Nielsens feltundersøgelser i det udfordrende schweiziske terræn.