Så er hi15 i gang: Teknologisk Institut præsenterer verdenspremiere

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Så er hi15 i gang: Teknologisk Institut præsenterer verdenspremiere

Tusindvis af virksomheder strømmer den 22. september 2015 til Herning, hvor hi15 - Skandinaviens største industrimesse - netop er blevet sparket i gang. Midt i messehavet finder man også Teknologisk Institut, som står klar med en robotverdensnyhed og erfarne konsulenter til at rådgive virksomheder om, hvordan man kommer videre eller i gang med robotter og automation.

- 76 procent af de danske virksomheder har endnu ikke bragt robotter i spil i deres produktion.
Én af grundene til det er, at virksomhederne ikke er klar over de muligheder, som teknologien i dag åbner op for. Vi er taget til Herning for at åbne virksomhedernes øjne for netop de muligheder, siger faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut, som man vil kunne finde og få en snak med på stand L9300.

   LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i gang med robotter (1)

Robotter på programmet
hi-messen giver rig anledning til at blive klogere på dine muligheder for robotteknologi. Foruden messens tilstedeværelse af robotproducenter og -integratorer er herunder fremhævet en række konkrete arrangementer.

Onsdag den 23. september klokken 10:00-11:30
Robotics for your productivity - prepare yourself for solutions and future prospects
De tekniske løsninger er til stede, så hvordan griber man sin automatisering an, med hvad og hvorfor? RoboCluster afholder workshop på hi-messen 2015, hvor du kan komme og høre mere om værktøjer til at forberede din automatisering, møde Dansk Industri og ikke mindst to stærke, danske robotproducenters fleksible løsninger, som kan bidrage positivt til din virksomheds produktivitet og konkurrencekraft.

LÆS MERE HER
 

Torsdag den 24. september klokken 11:00-11:30
Technomania: Ansæt en robot
Robotterne fylder mere og mere i dansk produktion, og det er en succes i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne. Men hvordan er det lige, man kommer i gang, hvis man ikke har en robot i sin produktionen og gerne vil følge med udviklingen?

Hvad skal man vælge, hvor starter man, og er der faldgruber, man skal passe på? Er det for dyrt, er det svært og er det farligt? En super konkret session, hvor bl.a. Teknologisk Institut giver dig overblik over muligheder, starthjælp og hvilken rådgivning du kan få.

LÆS MERE HER
 

Torsdag den 24. september klokken 13:00-15:00
Technomania: Robotteknologisk innovation
Fremtidens robotter bliver integreret i vores produktion i et tæt samarbejde med medarbejderen, og vil bevæge sig rundt mellem os, i produktionen og i sundhedssektoren. Det betyder, at robotterne skal være sikre samt at de skal være nemme at instruere og anvende, så de på kort tid kan oplæres til nye opgaver. Vi står på kanten til en fremtid, hvor vi alle vil være omgivet af robotter. Allerede nu findes der en del robotarme og teknologier, som vi snart vil have fordel af i dansk produktion.

LÆS MERE OM MINIKONFERENCEN HER


Herunder kan du se en kort video af verdenspremieren - den såkaldte Screwdriving CoWorker - som kan opleves på Teknologisk Instituts L9300.