Sådan kan skybruds-oversvømmelser i bygninger undgås

Inge  Faldager

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202296

Skybrud - Følgeskader

Sådan kan skybruds-oversvømmelser i bygninger undgås

Ny hjemmeside indsamler løsninger til skybrudssikringer og kan videregive gode råd til husejere om, hvordan de bedst muligt kan sikre deres ejendom mod oversvømmelse. 

Bygningsejere kan nu få gode råd og konkrete eksempler på, hvordan man kan sikre huse og ejendomme mod oversvømmelser efter skybrud. Det kan de via den nye hjemmeside – skybrudssikringafbygninger.dk – hvor løsningerne er indsamlet af Teknologisk Institut.

- Vi har i tidligere undersøgelser set, at folk på det nærmeste kan være gået i panik og har forsøgt at skybrudssikre bygninger uhensigtsmæssigt og i nogle tilfælde direkte ulovligt. Derfor håber vi, at denne samling af eksempler og informationer på hjemmesiden kan give folk en konkret og saglig viden, de kan arbejde videre med, siger senior projektleder Inge Faldager, Teknologisk Institut.

Den nye hjemmeside giver bl.a. eksempler på, hvordan man kan sikre kældernedgange, lyskasser og følsomme installationer mod indtrængende overfladevand. Samtidig er der på hjemmesiden forslag til, hvordan man kan sikre kældre mod indstrømmende kloakvand og instruktioner om, hvad man skal gøre, hvis skaden er sket, og ens bygning er ramt af oversvømmelse.

Forside-klip fra den nye hjemmeside ses herunder

Skybrud - Brødtekst

Hjemmesiden bygger på viden, som Inge Faldager har indsamlet gennem mange års arbejde med skybrudssikring på Teknologisk Institut. Inge Faldager er desuden forfatter af vejledningerne Skybrudsikring af bygninger og Kælderoversvømmelser. Sikring mod opstigende kloakvand fra Teknologisk Institut, der begge kan downloades gratis fra Teknologisk Instituts hjemmeside.  

Inge Faldager opfordrer bygningsejere, som har fundet på gode løsninger, som skal sikre deres ejendom mod oversvømmelser, til at sende deres tip ind til hjemmesiden. Tanken er, at hjemmesiden skal blive en vidensbase med forslag til gode løsning til skybrudssikring.

- Der er godt, hvis kloge hoveder er villige til at dele deres gode løsninger med andre. Det er sjældent, at der kun findes én bestemt løsning på et problem. Det er godt, at kende flere muligheder, så man kan vælge den, der passer bedst i det enkelte tilfælde. Hjemmesiden er stadig under udvikling, og det er vigtigt, at den indeholder mange løsningsmuligheder til inspiration for andre, siger hun.

Hjemmesiden skybrudssikringafbygninger.dk er udarbejdet af Teknologisk Institut med støtte fra blandt andre Grundejernes Investeringsfond.

Yderligere oplysninger
Senior projektleder Inge Faldager, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2296, mail: if@teknologisk.dk.