Sådan opnår du 0-fejl og fordoblet produktivitet

Kry  Herholdt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203713

Sådan opnår du 0-fejl og fordoblet produktivitet

En produktionsoptimering hos systuen Place de Bleu har fordoblet deres produktivitet og hævet deres kvalitet i sådan en grad, at de har fået en ny udfordring: Hvad skal de nu sælge på deres bazar, hvor de to gange om året sælger ud af andensorteringsvarer?

Efter Teknologisk Instituts fokus på virksomhedens kvalitetssikring og produktionsplanlægning er der nemlig ikke flere fejlramte varer tilbage.

Place de Bleu er en socialøkonomisk virksomhed og systue, der opkvalificerer og beskæftiger indvandrerkvinder, som er langt fra arbejdsmarkedet. Virksomheden producerer tekstilt boliginteriør og har forhandlere i alle større byer i Danmark og et stigende salg i udlandet. Men fornylig havde de et problem.

En kombination af manglende struktur og en systue med 13 forskellige nationaliteter og sprog betød, at mange af deres produkter var ramt af fejl. Fejl som det kostede dyr tid at korrigere.

Virksomheden tog derfor kontakt til chefkonsulent og Lean-ekspert Kry Herholdt fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. Han iværksatte en fejlfindingsmetode, der fandt frem til de fejl, som kostede mest på bundlinjen.

I samarbejde med Place de Bleu implementerede han herefter bl.a. en medarbejderoversigt, en produktionsstyringstavle, kvalitetssikringsmetoder og et delvist selvstyrende produktionskoncept ved hjælp af kanban.

- De første 20 procent af produktivteten er som regel relativt lette at hente. Vi har sammen med Place de Bleu regnet ud, at vi næsten kan fordoble produktiviteten - og dermed kapaciteten - ved hjælp af de mange ændringer og forbedringer, vi har implementeret, fortæller Kry Herholdt.

- Livet på systuen er blevet meget enklere, og det har givet mig mere ro, fordi jeg nu ved, hvor alle ting er i alle hjørner af produktionen, siger systueleder Nicole Johannson fra Place de Bleu, som også understreger, at Lean og produktionsoptimering ikke kun er for store virksomheder.

- Selvom jeg kan forstå, at lean- og kanban-systemerne tidligere hovedsageligt har været brugt i meget, meget store firmaer, så kan jeg sige, at de også giver helt hundrede procent mening for en mindre virksomhed som os, siger hun.

Se og hør historien om, hvordan Place de Bleu fik styr på deres produktkvalitet og fordoblet deres produktivitet i ovenstående video.

Interesseret i at opnå samme gevinster i din produktion? Så prøv at læse mere om vores ProduktionsoptimeringsTjek, uddannelse som Lean-navigatør eller se alle kurser inden for Lean og produktivitet.