Samarbejde om oplevelsesøkonomi styrker flytrafik på Bornholm

Knud Erik Hilding-Hamann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 21.

Samarbejde om oplevelsesøkonomi styrker flytrafik på Bornholm

Satsninger på 100.000 kr. resulterede i en omsætning på mindst 3.000.000 kr. da Teknologisk Institut bidrog til at styrke samarbejdet i den bornholmske transportsektor gennem seminarer om oplevelsesøkonomi i transportsektoren. Samarbejdet har styrket flytrafikken til og fra Bornholm med nye ruter og forøget antallet af passagerer.

I kølvandet på seminarer om oplevelsesøkonomi og transport, hvor Teknologisk Institut deltog som samarbejdspartner, leverede Bornholms Regionskommune og Bornholms Lufthavn efterfølgende hver 50.000 kr., der blev fordoblet af EU's Regionalfond,
så totalbeløbet blev 200.000 kr.

Teknologisk Institut har synliggjort, at samarbejde betaler sig: Ét år efter taler resultaterne af det styrkede samarbejde deres eget tydelige sprog. De oprindelige 100.000 kr. har resulteret i en omsætning på mindst 3.000.000 kr. takket være et forøget passagertal som i forsøgsperioder med nye direkte beflyvninger mellem Hamborg og Bornholm med Lufthansa og mellem Oslo og Bornholm med Widerøe.

Forsøget med nye beflyvninger har skabt gode resultater for begge selskaber,
der har fløjet med en fin belægningsprocent. Samtidig er der skabt en positiv omtale såvel i Tyskland som i Norge.
 
Både Widerøe og Lufthansa overvejer seriøst at fortsætte succesen med et længere program. Det har for de to luftfartsselskaber og ikke mindst for Bornholm været en stor succes, der har vist, at en ydet indsats betaler sig.