Social- og sundhedsassistenten – en profil i bevægelse

Eva-Carina  Nørskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202396

Social- og sundhedsassistenten – en profil i bevægelse

Social- og sundhedsassistenterne har eksisteret som fag­grup­pe i 15 år. De er en efterspurgt arbejdskraft og vil blive det endnu mere i fremtiden i lyset af den demografiske udvikling i Danmark. Men hvor er assistenterne ansat i dag, hvor bevæger de sig hen, og hvordan ser deres jobprofiler ud? De spørgsmål er blevet illustreret i en undersøgelse som Teknologisk Institut har udarbejdet i samarbejde med EPOS (Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet).

Social- og sundhedsassistenterne er en faggruppe, der vokser kvantitativt, og som bevæger sig ind på nye fag- og opgaveområder. Samtidig er det en faggruppe, der er motiveret for og aktivt efterspørger efteruddannelse. Det har derfor været vigtigt for EPOS som efteruddannelsesudvalg at sætte øget fokus på de behov, der vil være for efteruddannelse i fremtiden for denne gruppe af medarbejdere.

Sosu-assistenterne findes i dag inden for ældreplejen, sygehuse, tilbud for handicappede, psykiatrien, mv. Teknologisk Institut har derfor udarbejdet en analyse med fokus på de forskellige jobprofiler og de behov, der vil være for efteruddannelse i fremtiden. Analysen beskriver, hvilke bevægelser der har været på arbejdsmarkedet inden for og imellem eksisterende arbejdsområder for sosu-assistenterne – samt hvilke nye jobområder der tegner sig.

Jobprofil-katalog til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner
Et konkret resultat af analysen har været en formulering af job- og kvalifikationsprofiler, der dækker centrale arbejdsområder og profiler på social- og sundhedsassistentområdet. Job- og kvalifikationsprofilerne kan anvendes til at sikre, at branchens arbejdskraft har de rette kvalifikationer på kort og langt sigt i forhold til de ændringer i kvalifikationskravene, der afspejles i udviklingen af jobfunktionerne.

Mette Vase, uddannelseskonsulent i EPOS, ser flere perspektiver i undersøgelsen: :

- Analysen er et vigtigt input og kan fungere som handlegrundlag for udviklingen af kvalifikationer blandt social- og sundhedsassistenterne, så de modsvarer fremtidens krav på arbejdsmarkedet. Vi håber, at undersøgelsen kan bidrage til at skærpe arbejdspladsernes og uddannelsesinstitutioners opmærksomhed på mulighederne for en målrettet indsats for efteruddannelse inden for de enkelte arbejdsområder for social- og sundhedsassistenterne, siger hun.

En kort beskrivelse af rapportens resultater kan læses i Arbejdslivs Nyhedsbrev januar 2008. Rapporten kan hentes både på EPOS’ hjemmeside www.epos-amu.dk og Teknologisk Instituts hjemmeside, http://www.teknologisk.dk/21831