Spiserobot hjælper borgere med fysisk handicap

Lone  Gaedt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202182

Spiserobot

Spiserobot hjælper borgere med fysisk handicap

Ny evalueringsrapport udarbejdet af Teknologisk Institut viser positive resultater ved anvendelse af spisemaskiner. Med en faglig, kompetent visitation af spiseteknologien kan de med fordel anvendes af en bred gruppe fysisk handicappede, skabe øget livskvalitet, selvstændighed og frihed for den enkelte, udover at teknologien giver tydelige ressourcebesparelser.

Socialstyrelsen, Hjælpemiddelinstituttet og fa. Jadea har i perioden januar 2011 til maj 2012 gennemført et nyt ABT-projekt, evalueret af Teknologisk Institut, hvor to forskellige spisemaskiner, Neater Eater Manuel (NEM) og Neater Eater Electric (NEE), er testet i forhold til 36 borgere med fysiske funktionstab. Formålet med projektet har været at gøre personer med funktionsnedsættelse i arme og hænder, som er blevet madet ved måltiderne, helt eller delvist selvhjulpne ved brug af spisemaskinerne. Med projektet har maskinerne ikke kun medført et reduceret behov for personlig hjælp og støtte i forbindelse med madning men borgerne har også opnået en øget livskvalitet, selvstændighed og frihed.

Gladere beboere og personale
Med spisemaskinerne er der set betydelig større livsglæde hos de beboere fra bostederne, som har deltaget i projektet: "Beboerne giver udtryk for, at maskinerne har medvirket til at de bedre kan klare sig selv under måltiderne, hvilket har givet dem en større selvtillid og glæde i hverdagen, da de bliver mere selvhjulpne. Beboerne nyder at spise i eget tempo, og fx ikke blive madet for hurtigt eller vente på medarbejderen giver den næste bid, og maskinerne har skabt et mere ligeværdigt forhold mellem medarbejdere og beboere", udtaler Lone Gaedt, fysioterapeut, M.Ed., seniorkonsulent ved Teknologisk Institut.

Men ikke kun brugeren har glæde af spisemaskinerne; med den fysisk handicappedes øget selvstændighed, kan personalet bruge tiden på andre opgaver, som ellers er blevet nedprioriteret: "Ved projektafslutning var den nødvendige assistance pr. måltid reduceret med 16 min. og 44 sek. pr. måltid pr. person, hvilket er dyrebar tid for personalet. Tilmed kan man -forudsat man tilrettelægger en kompetent visitation samt støttende og opfølgende implementering- opnå en hurtig tilbagebetalingstid på spisemaskinerne på nogle måneder", siger Lone Gaedt.

Flere maskiner - flere målgrupper
Den positive effekt af spisemaskinerne stopper ikke her. Erfaringerne og konklusionen fra projektet er at mange flere brugere kunne profitere af spisemaskiner, for eksempel børn med funktionsnedsættelse i arme og hænder som er klar og parate til at spise selv, samt hjemmeboende arm-handicappede personer med sklerose, muskelsvind m.fl. Bruges maskinerne ikke kun på bosteder med også på væresteder, skoler og plejehjem- og centre, er der udsigt til yderligere beboer-tilfredshed og sparet arbejdskraft. Endvidere er NEM og NEE blot to ud af flere modeller af spisemaskiner, og med flere og forskellige typer maskiner forventes endnu flere handicappede personer at kunne imødekommes og hjælpes.

Ingen effekt uden faglig visitation
Med projektet er det klart, at spisemaskiner kan hjælpe fysisk handicappede og at der er store fremtidige anvendelsesmuligheder for teknologien. For at opnå det fulde udbytte er der alvorligt brug for viden og undervisning: "For at opnå en positiv effekt og en tydelig arbejdskraftbesparelse er det nødvendigt med undervisning i anvendelsen af spisemaskinerne, så den enkelte, unikke borger hjælpes bedst muligt til rette, ligesom der skal være tid og ressourcer til implementering og opfølgning. Uden viden og kompetencer i implementeringen kan teknologien blive en negativ oplevelse for borgeren, personalet samt økonomisk", udtaler Lone Gaedt.

Teknologisk Institut tilbyder et 1-dags temadag om spiseteknologier, som giver langt bedre chancer for et positivt udbytte af implementeringen, både for slutbrugeren og personalet: Læs mere her

Går du og din forvaltning med tanker om at anskaffe jer spisemaskiner, kan I også kontakte forfatteren af VelfærdsTeknologiVurderingen af Spiserobotter, Lone Gaedt på tlf. 72202182 eller mail lgt@dti.dk

Læs rapporten: