Stadig skader efter skybrud i juli 2011

Kathrine Birkemark Olesen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 16.

Skybrud

Stadig skader efter skybrud i juli 2011

Efter skybruddet i 2011 kæmper mange ramte stadig med følgeskaderne.

I juli sidste år åbnede himlen sluserne over Danmark med omfattende oversvømmelser til følge.
I første omgang gjaldt det om at få bugt med vandmasserne, få tørret og repareret de direkte vandskader. Men efterfølgende begyndte man flere steder at få problemer med følgeskader som for eksempel svamp i de ramte bygninger.

- Det er meget nærliggende at tro, at når man har ryddet op og fået tørret rummet, så har man gjort, det der skal gøres. Men et er, at man får tørret bygningen - men man skal også være opmærksom på, at der er stor risiko for skimmelsvamp eller andre følgeskader efter en oversvømmelse, siger teamleder Kathrine Birkemark Olesen fra Indeklima og Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut.

Skimmelsvamp kan for eksempel opstå, når der trænger fugt ind bag beklædningsplader, op bag tapeter, ind mellem gipsplader eller ind under gulvbelægningerne. Her vil affugtning og ventilation kun have en yderst begrænset effekt. Derfor er det generelle råd til ofre for oversvømmelser, at man skal sørge for, at bygningen er tørret effektivt. Desuden er det vigtigt, at man fjerner for eksempel gipsplader, isolering, væv, filt, linoleum osv., der har været i berøring med vand. 

Skimmelsvampen har blandt andet ramt Geologisk Museum i København. Under selve skybruddet blev museets kældre ramt af omfattende oversvømmelser, og tusinder af genstande i museets samlinger blev beskadiget.

- Der stod en halv meter vand i vores nederste kælder, og en meget stor del af vores geologiske prøver blev gennemblødt. Prøverne ligger i små papæsker, som vi opbevarer i træskuffer. De blev gennemblødt og uerstattelige ting er gået tabt, fortæller lektor Henning Haack.

I første omgang arbejdede museet på at få tørret kældrene, inden man gik i gang med oprydningsarbejdet. De omfattende samlinger blev opbevaret i store reol- og skuffesystemer af træ i museets kælder. Men et halvt år efter skybruddet kunne museets ansatte konstatere, at der var udbrudt skimmelsvamp i kældrene. Det på trods af at museet havde installeret op mod 70 tørringsanlæg for at få bugt med fugten.

- På museet havde man gjort ret meget for at få tørret området. Men fordi reolsystemerne i kældrene er af træ og så store og massive med gennemblødte æsker af organisk materiale har det været svært at holde skimmelsvampen væk, siger Kathrine Birkemark Olesen.

Hun vurderer, at Geologisk Museum efter omstændighederne ikke kunne have gjort noget for at undgå angrebet af skimmelsvamp. Ved Teknologisk Instituts undersøgelse af kældrene har man konstateret, at der blev fundet massiv vækst af skimmelsvamp på en stor del af inventaret, som har været i berøring med vand fra oversvømmelsen den 2. juli 2011.

- Vores anbefaling er blandt andet, at de skal skifte deres tætte møblering med reoler af træ ud med reoler, som ikke er af træ og desuden sikre, at reolerne for eksempel ikke står op af væggene eller for tæt for at sikre bedre ventilation, siger Kathrine Birkemark Olesen.

Museets ansatte skal i dag bære masker, når de arbejder i de værst inficerede lokaler. Imens der arbejdes på at sikre bygningerne mod indtrængende vand fra kommende skybrud, skal museets samling reddes.

- Konservatorerne sidder og arbejder sig gennem samlingerne så nænsomt som muligt for at bevare præparaterne for eftertiden. Det kommer til at tage os år at komme igennem, siger lektor Henning Haack fra Geologisk Museum.

Sådan sikres oversvømmende kældre mod skimmelsvamp

  • Fjern inventar og at få ledt vandet ud af bygningen.
  • Bortskaf det opfugtede organiske materiale.
  • Affugt området - eller som et minimum ventilér kraftigt.
  • Ved mistanke om opfugtning med kloakvand, bør der tages yderligere forholdsregler under udbedringsarbejdet. Der bør anvendes handsker, støvler samt efterfølgende foretages desinficering af de berørte områder.
  • Skær af gipsplader, hvor materialet har været i berøring med vand samt yderligere 0,2-0,3 m.
  • Konstruktioner der indeholder isolering bør ligeledes demonteres og bortskaffes, hvor isoleringen har været våd.
  • Væv, filt, linoleum, parket og lignende materialer bør ligeledes fjernes.

Sådan opdager man skimmelsvamp
De skjulte skimmelangreb bliver typisk først opdaget, når den konstateres en kraftig, tung lugt i kælderen. Den opleves som en kvalmende, sødlig lugt. I værste fald opdager man først skimmelsvamp-angrebet, når brugerne af lokalerne reagerer på svampevæksten. De typiske gener er irritation af slimhinderne, vejrtrækningsproblemer, hovedpine og koncentrationsbesvær.