Standardiseret bin-picking – bedre end mennesker

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202859

-

Standardiseret bin-picking – bedre end mennesker

Scape Technologies har udviklet et avanceret bin-picking system, som kombinerer 3D syn, gribemuligheder og robotstyring i en sammenhængende software løsning. Denne software er en standardløsning som understøtter alle industrielle standard 6-aksede robotter.

Markedets mest avancerede bin-picking foregår hver gang DFT Presswork i Nordborg modtager en ramme med metalcylindre i deres produktion.

Den danske produktionsvirksomhed fremstiller metalkomponenter bl.a. ved hjælp af flydepresning, og deres kunder er i bilbranchen og andre industrier. Under processen skal hver cylinder flyttes fra beholderen og leveres til et pressestempel.

Denne proces var tidligere klaret af enten håndkraft eller af larmende, mekaniske løsninger. I dag er det en bin-picking robotcelle, udviklet af den odenseanske virksomhed Scape Technologies, som klarer jobbet og gør det næsten lydløst. Og helt uden cigaretpauser, toiletpauser og risikoen for arbejdsskader. Konsulenter fra Teknologisk Institut har assisteret Scape Technologies i udviklingen af robotværktøjet ved at løse den komplicerede opgave med at gribe forskellige objekter.

Administrerende direktør hos DFT Presswork, Mogens Hørdum forklarer.

- Vi har også samarbejdet med andre virksomheder om at gøre vores produktion mere fleksibel med vision systemer. Så vi undersøgte markedet og fandt ud af, at Scape Technologies var den eneste virksomhed med en funktionsdygtig løsning.

DFT Presswork har med stor tilfredshed benyttet systemet i over et år.

Selve bin-picking processen er styret af den unikke software, som er udviklet af Scape Technologies. Denne software styrer en 3D scanner, som er monteret på robotten, som er placeret over kassen. Data fra 3D scanneren bliver brugt til at lokalisere de individuelle cylindre og derefter udvælge dem én efter én. Placeringen for robottens gribeværktøj er tilpasset til den valgte cylinders position og derudover sikrer softwaren, at gribearmen ikke kolliderer med beholderens kanter eller andre cylindre, når den meget forsigtigt samler den valgte cylinder op. Det intuitive gribedesign fra Teknologisk Institut er i stand til at gribe varierende emner fra et fuldstændig kaotisk og tilfældigt udvalg i beholderen.

Cyklustiden tager maksimalt 11 sekunder. Som udgangspunkt kræver det ikke på forhånd en selvstændig programmering af en operatør, f.eks. i form af en CAD tegning af det individuelle emne hvilket skyldes Scape Technologies' software bibliotek.

En svær proces
Flere og flere europæiske produktionsvirksomheder har, ligesom DFT Presswork, gradvist opdaget fordelene ved at fuldautomatisere bin-picking processen, men det har taget en del tid at nå til et niveau, hvor systemet er fuldt udviklet.

Bin-picking er en af de få tilbageværende produktionsprocessor, som stadig ikke er fuldt automatiseret. Simple robotter erobrede traditionelle produktionslinjer for længe siden, men selve bin-picking processen, hvor tilfældige emner bliver udvalgt fra et virvar af forskellige emner i en beholder, har været en udfordring for automatiseringsindustrien i mere end ti år.

- Grunden til de store udfordringer er, at en robot normalt er designet til at udføre den samme forprogrammerede bevægelse igen og igen. Når robotten står overfor en beholder, hvor alle emnerne i den er placeret tilfældigt, har robotten brug for at identificere de individuelle emners placering, for derefter at finde ud af hvordan den skal få fat i emnerne og generelt manøvre rundt i beholderen. For mennesker er det en banal opgave da vi umiddelbart vil vælge det øverste emne i beholderen, men det er ikke tilfældet for en robot, forklarer administrerende direktør hos Scape Technologies, Søren Bøving Andersen.

Dog skal mennesker også lære at gribe fat i ting. Det første år af en babys liv går med at justere og tilpasse dens syn til f.eks. at vide hvor lange dens egen arm er. Dette er ikke en triviel opgave, og en baby bruger de fleste vågne timer på at løse denne udfordring. Senere i livet husker vi ikke denne enorme og udfordrende opgave og derfor forekommer det meget intuitivt for mennesker at samle ting op. Når man arbejder med robotter skal man dog starte fra bunden, og robotten skal justere og tilpasse sit syn på samme måde som vi selv skulle som baby - blot i et meget højere tempo.

Scape Technologies har arbejdet med det prisvindende bin-picking system siden 2004. Teknologisk Institut hjalp til ved at udvikle et standard griberdesign, som passer til det tunge arbejde i metalindustrien. Det er et system, hvor avanceret 3D vision, et robust griberdesign med mange gribemuligheder, samt robotstyring er samlet i ét industrielt system.