StartUp Hub: Læringsrobot skal sikre fremtidens arbejdsmarked

Nikolai  Tuborg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201444

KUBO robotten i grafik

StartUp Hub: Læringsrobot skal sikre fremtidens arbejdsmarked

Det er ikke mange, som ser så langt ud i fremtiden, at de ville få øje på de næste generationers fremtidige problemer på arbejdsmarkedet - men det har en lille robotvirksomhed fra Odense Robotics StartUp Hub med daglig gang i Teknologisk Instituts robotinnovationshaller i Odense.

Inden for en nær fremtid står arbejdsmarkedet med et grundlæggende problem, som der allerede nu bør tages hånd om. Udfordringen ligger gemt i den teknologiske udvikling, som har taget godt fat inden for mange arbejdsområder.

Mange af de nyuddannede unge mennesker vil i fremtiden have mangel på de kompetencer, som gør dem parat til arbejdsmarkedet. Dette skyldes bl.a., at op imod 80 procent af de jobs, unge mennesker bliver mødt af, ikke eksisterer endnu.

Automation ved brugen af robotter vinder i stigende grad ind i en bred vifte af brancher. Dette giver dog ikke jobløshed, men tværtimod en efterspørgsel efter uddannede unge mennesker med teknologiske kompetencer. Af samme grund
finder robotter og andre teknologiske og digitale undervisninger redskaber vej til uddannelsesinstitutionerne som fast inventar.

   LÆS OGSÅ: Dit barns job er ikke opfundet endnu

KUBO Robot har løsningen
I Teknologisk Instituts afdeling i Odense sidder iværksættervirksomheden KUBO Robot med adgang til faciliteter og sparring med eksperter. Her fra har de deres bidrag til løsningen på fremtidens problemer, når det kommer til at få de unge udstyret med de påkrævede kompetencer.

- Den lille læringsrobot KUBO benytter håndgribeligheden i aktivitetsbaseret leg og læring til at lære børn ned til fire år noget så komplekst som programmering. I al sin enkelthed handler det om, at børn gennem leg med robotten udvikler en forståelse for problemløsning, kritisk tænkning og analyse samtidig med, de får en basal viden om teknologi, som er vigtige kompetencer i det 21. århundrede, fortæller medstifter og CEO af KUBO Robot, Tommy Otzen.

Udviklingen af KUBO-robotten er baseret på årtiers forskning i IT, pædagogik og læring, hvor Seymour Paperts teorier omkring konstruktionisme, der også er grundstenen for LEGO Mindstorm, har lagt et solidt grundlag. Dette læringsmæssige perspektiv og pædagogiske grundlag har været et omdrejningspunkt i udviklingen af KUBO.

Mod verden med anerkendelse i ryggen
Inden for få måneder tager KUBO Robot næste skridt mod realisering af projektet, da man tilbyder interesserede et godt tilbud på robotten imod støtte igennem en crowdfunding-kampagne. Anerkendelsen af projektet har dog allerede været bemærkelsesværdig med modtagelse af mikrolegater og optagelse i Odense Robotics StartUp Hub. Sidstnævnte har sat ekstra skub i tingene for den lille virksomhed.

- Vi har nydt godt af de faciliteter, som StartUp Hub'en har medført. Det har gjort, at vi har fået nemmere ved at tiltrække investorer, men ligeledes at få den rette rådgivning og de rigtige kontakter, når der har været brug for det i forhold til produktion og samarbejdspartnere, fortæller Tommy Otzen.

Senest er KUBO Robot blevet blåstemplet af Innovationsfonden i Danmark, som har optaget virksomheden i iværksætterpilot-ordningen. Derved har den lille virksomhed økonomisk ro til at få al ting på plads, før verdensmarkeder skal indtages.

Læs mere om StartUp Hub her

Lær mere om KUBO Robot her