Teknologisk Institut har åbnet Danmarks største testfacilitet til varmepumper

Lasse  Søe

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 69.

Varmepumpelab

Teknologisk Institut har åbnet Danmarks største testfacilitet til varmepumper

Teknologisk Institut i Aarhus har åbnet nye testfaciliteter, hvor det nu er muligt at få testet egenskaber, der ikke før har været muligt at teste i Danmark eller resten af Norden.
Faciliteterne omfatter 700 m2 og kan teste varmepumper med effekt op til 40 kW. De opfylder EU’s nyeste standarder og bliver EHPA certificeret, og så kan de måle støjniveau på en helt ny unik måde.

- Med de nye faciliteter er det ikke bare blevet muligt at teste meget større varmepumper, vi kan også måle på en række nye ting. Faciliteterne er state-of-the-art og nogle af Europas bedste, fortæller sektionsleder ved Teknologisk Institut, Lasse Søe.

Unik måling af støj
De nye testfaciliteter består af to nye klimakamre på hver 100 m3, hvor man kan teste varmepumpernes effektivitet under de forhold, de bliver udsat for i virkeligheden. Det ene kammer simulerer klimaet udendørs, hvor varmepumpens ude-del skal placeres, og det andet kammer simulerer klimaet indendørs, hvor varmen og energien skal bruges. I udendørskammeret kan temperaturen varieres fra -25 til +50 °C, og det giver nogle ny muligheder:

- Noget af det nye er, at vi kan teste varmepumpernes effektivitet, ydelse og støjniveau samtidigt og ved forskellige klimaforhold, så det svarer til det europæiske vejr over et helt år, selv under afrimning, hvor støjniveauet tidligere ikke har været undersøgt, fortæller Lasse Søe.    

Som noget helt enestående er testfaciliteterne specialdesignet med udstyr til at måle støj inde i klimakamrene, hvilket man normalt ellers er nødt til at gøre i et separat lydkammer. Det er en hel ny måde at måle støj, og ifølge Lasse Søe har det givet international opmærksomhed:

- Varmepumpers støjniveau er blevet et vigtigt salgsparameter og vi har allerede fået bestillinger fra både nationale og internationale producenter. Vi møder stor interesse for vores testmetode, men der er også få steder i verden, hvor de kan det her.

Ved at kunne måle støjen på den nye måde, imødekommer testfaciliteterne de stigende krav fra både kunder, staten og EU.

De nyeste standarder
De nye testfaciliteter betyder, at Teknologisk Institut lever op til EU’s nyeste standarder og er akkrediteret til måling af SCOP (Seasonal Coefficient of Performance), som i fremtiden angiver europæiske minimumskrav og energimærkning for varmepumper.

Med en test i de nye faciliteter kan importører og producenter placere deres produkt på Energistyrelsens lister over varmepumper og komme på forkant med de krav, der venter lige om hjørnet. Dokumentation fra Teknologisk Instituts laboratorium for varmepumper vil være gældende på tværs af Europa, så eksportører ikke er afhængige af en ny test, hvis de vil ind på markedet i et andet land. Desuden betyder en stigende efterspørgsel fra producenter, at de nye testfaciliteter også bliver EHPA certificeret.

Udover de akkrediterede test stiller Teknologisk Institut faciliteterne til rådighed, hvor producenter kan teste, udvikle og optimere deres egne varmepumper. I forbindelse med import af varmepumper kan det vise sig nyttigt at lave en valideringstest, som efterviser varmepumpens specifikationer.

De nye faciliteter på Teknologisk Institut betyder ikke, at det bliver dyrere at få testet varmepumper end i resten af verden. Faciliteterne skaber en effektivisering af testene, og det betyder at Teknologisk Institut kan holde priserne i bund og fortsat være konkurrencedygtige på alle områder.   

Yderligere information
Kontakt: Sektionsleder Lasse Søe, Teknologisk Institut, tlf: 7220 1269, e-mail: las@teknologisk.dk.