Teknologisk Institut kortlægger behovet for kontrol af CE-mærkede byggevarer

Dorthe  Mathiesen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202205

Teknologisk Institut kortlægger behovet for kontrol af CE-mærkede byggevarer

Byggevarer skal være CE-mærkede for at leve op til kravene i Byggevaredirektivet.
For at sikre at forbrugerne køber byggevarer, som opfylder kravene til CE-mærkning, gennemfører Erhvervs- og Byggestyrelsen løbende markedskontrol af udvalgte byggevarer. En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at Erhvervs- og byggestyrelsen i fremtiden bør fokusere deres kontrolindsatser inden for trægulve, gipsplader og brændeovne.

I de seneste år har byggevarer som træplader, armaturer, tagpap og betonelementer været udsat for markedskontrol. Resultaterne af undersøgelserne har vist, at der stadig er byggevarer, hvor kravene til CE-mærkning ikke er overholdt. Derfor er der også i fremtiden behov for at gennemføre kontrolindsatser af udvalgte byggevarer.  

Hvilke byggevarer skal udsættes for markedskontrol i de kommende år?
Det er vigtigt, at de fremtidige markedskontrolindsatser gennemføres på byggevarer med stor indflydelse på sikkerhed og sundhed og på byggevarer, der har stor anvendelse. Derudover bør Erhvervs- og Byggestyrelsen vælge byggevarer, hvor markedet i høj grad er præget af unfair konkurrence. Derfor udbød Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2010 opgaven med at kortlægge behovet for fremtidig markedskontrolindsats. Opgaven blev vundet af Teknologisk Institut, der med sin store faglige bredde kan løse opgaven, vurderer Anders Rejnholdt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Kortlægningen blev gennemført ved at analysere samtlige byggevarer under Byggevaredirektivet op i mod følgende tre kriterier:

  1. Hvad er risikoen for sikkerhed og sundhed ved svigt i byggevaren?
  2. I hvor stor udstrækning anvendes den enkelte byggevare?
  3. I hvor høj grad er markedet for den enkelte byggevare præget af unfair konkurrence?

Resultatet af undersøgelsen er en liste over de 10 højst prioriterede byggevarer, der ud fra ovenstående kriterier bør underkastes en markedskontrolindsats de kommende år.

Bred viden om CE-mærkning af byggevarer på Teknologisk Institut
Byggevaredirektivet dækker mange hundrede forskellige byggevarer lige fra cement, mørtel, mursten til brændeovne, rør, vandhaner og til røgalarmer osv. Derfor kræver det en meget bred faglig viden at kortlægge samtlige byggevarer. Teknologisk Institut dækker stort set alle byggevarer og tilbyder både prøvningsydelser, konsulentydelser og certificeringsydelser inden for disse byggevarer.