Teknologisk Institut med stærk robotteknologisk viden i ryggen

Jacob  Kortbek

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201152

-

Teknologisk Institut med stærk robotteknologisk viden i ryggen

Når Teknologisk Institut i Odense åbner op for deres robotudviklingsfaciliteter den 11. maj 2016, er det med tre af Europas største robotinstitutter i ryggen. Det nye initiativ ROBOTT-NET samler fire af Europas ledende robotinstitutter, som alle vil være tilstede til de Open Lab-arrangementer, som bliver afholdt på tværs af Europa – hvoraf det danske er startskuddet.

Herunder kan du læse lidt om den viden, som de forskellige samarbejdspartnere byder ind med:

Fraunhofer IPA (Tyskland)
Med tæt på 1000 ansatte er Fraunhofer Institute for Manufacturing Engineering and Automation IPA en af Europas ledende forskningsinstitutter inden for robotteknologi og automation.

Med 40 års erfaring, tværfaglige arbejdsgrupper, et stærkt netværk, et væld af ekspertiser og fremragende udstyrede laboratorier og værksteder, er Fraunhofer IPA i stand til at tilbyde en lang række services inden for robotteknologi og brugen af den.

Industri 4.0 og automatiseret svejsning er områder, hvor tyskerne især er specialister.

MTC (Storbritannien)
The Manufacturing Technology Centre (MTC) udvikler og tester innovative produktionsprocesser og -teknologier i en industriel kontekst.

MTC's ekspertiser er bl.a. intelligent automation, elektronikproduktion, avanceret svejsning, maskinforarbejdning, additive manufacturing, måleteknik, informatik og produktionssimulation.

MTC har bl.a. udviklet en robotløsning, som er i stand til at foretage korrektioner af en robots procesrute i realtid - noget som aldrig før er opnået.

Tecnalia (Spanien)
Tecnalia er Spaniens ledende GTS-institut og Europas femtestørste med 1415 ansatte (heraf 200 Ph.D'er).

Tecnalias robotgruppe udvikler avancerede teknologier inden for tre forretningsområder. Det første er prototypefremstilling og kontrol af nye robotter: Parallel kinematik, kabelrobotter, mobile robotter, undervandsrobotter. Det andet forretningsområde er professionel serviceautomation: Autonom navigation, augmented reality, måleteknik, emneinspektion. Det tredje er moderne automation: Sensorbaseret guiding, nemt programmerbare robotter for små og mellemstore virksomheder, kollaborative robotter, bin picking etc.

Tecnalia har bl.a. vundet en pris for deres robotløsning udviklet til at hjælpe Airbus med deres flyproduktion.

TILMELD DIG OPEN LAB HOS TEKNOLOGISK INSTITUT HER

Billedet i toppen af artiklen er fra det interne Kick Off-partnermøde for ROBOTT-NET i Odense. Herunder kan du se en præsentationsvideo, som forklarer ROBOTT-NET-konceptet.