Teknologisk Institut sætter ekstra fokus på bygge- og anlægsaffald

Ane Mette  Walter

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201910

Affald byggeri og anlæg

Teknologisk Institut sætter ekstra fokus på bygge- og anlægsaffald

Regeringens ressourcestrategi og byggebranchens udfordringer med miljøskadelige stoffer i byggeaffaldet, får nu Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut til at etablere nyt team, som skal være Teknologisk Instituts primære indgang til det område.

Teamet hedder ’Bygge- og anlægsaffald’ og skal blandt andet arbejde med rådgivning af kommuner, entreprenører, affalds- og genbrugsfirmaer omkring affaldssortering, -genanvendelse og -oparbejdning, udarbejdelse af vejledninger og mærkningsordninger for affaldstyper og –kvaliteter. Teamet skal samtidig sikre koordinering af divisionens aktiviteter på området.

Det nye team er placeret i Indeklima og Bygningsundersøgelser og ledes af Ane Mette Walter, som er glad for at stå i spidsen for det nye fokusområde. ”Bygge- og anlægsaffald har både politisk og markedsmæssig stor aktualitet bl.a. på grund af regeringens ressourcestrategi og vi har især fokus på at sikre mere og bedre genanvendelse af affaldet. Det betyder bl.a. at genanvendelse skal tænkes ind fra starten af byggeprocessen, at genanvendte materialer der indgår i nye materialer eller produkter skal kunne dekomponeres efter brug og at miljøskadelige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet håndteres rigtigt”, fortæller Ane Mette Walter.