Teknologisk Institut vil optimere forsømt virksomhedstype

Asger  Thomsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 97.

Teknologisk Institut vil optimere forsømt virksomhedstype

Teknologisk Institut sætter fokus på at optimere den ordreproducerende virksomhed, som vil få en stigende betydning i det danske produktionsmiljø.

Hvorledes optimerer du din ordreproduktion - som underleverandør af unikke kundeløsninger eller som leverandør af skiftende serieproduktioner? Sammen med nogle repræsentative virksomheder har Teknologisk Institut netop afviklet et testseminar omkring nogle udvalgte værktøjer i High Mix Low Volume-produktionskonceptet.

- Formålet med testen var at afprøve nogle konkrete metoder og værktøjer sammen med de virksomheder, der måtte skulle anvende dem, siger konsulent Asger Thomsen, som er tovholder på konceptudviklingen og i det daglige rådgiver virksomheder omkring produktionsoptimering.

I 2015 forventer Teknologisk Institut at kunne tilbyde en målrettet rådgivning og et kursus med fokus på den ordreproducerende virksomhed. En forsømt virksomhedstype, som vil få en stigende betydning i det danske produktionsmiljø, men som formentlig også er den mest krævende at optimere.

Testseminarets fokus var visuel produktions- og ordrestyring i et komplekst flow. De anvendte værktøjer giver ifølge deltagerne et bedre styringsoverblik med mulighed for online opfølgning og reaktion ved eksempelvis "den uventede ordre".

En simulering på seminaret viste, at POLCA-styringsværktøjet har sin styrke til at kunne kontrollere de produktionsområder, der har en meget stor variation i mix og volumen kombineret med meget forskellige ruter for produktionsforløbet.

-

Seminardagen blev rundet af med præsentation af Flowtracker - en app-udvikling som er igangsat hos Teknologisk Institut. Målet med denne app er at muliggøre en meget enkel og dynamisk dataopsamling i industri- og håndværksmiljøer, primært for at anvende disse data til udvikling af virksomhedens leveringsevne og produktivitet.

-